Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 110

112 —
Man har fra visse Sider Planer og Programmer om en vidt-
gaaende politisk og statslig Selvstændighed efter islandsk Møn-
ster og fører en paagaaende Agitation for den, men dens For-
kæmpere kan ikke besvare det simpleste Spørgsmaal om, hvor-
fra det økonomiske Grundlag skal komme. Man arbejder fra
samme Side paa i udstrakt Grad at erstatte det danske Skrift-
sprog og Skoleundervisningssprog med det færøske Moders-
maal, men forbigaar, at det danske Sprog ikke kan læres,
naar det — som Fremtidsmaalet er — reduceres til et almin
deligt Timefag i en færøsk Landsbyskole eller Omgangsskole,
og at det færøske Sprog er ganske ude af Stand til at bære
Folkets Kultur, fordi det ingen Litteratur ejer, og fordi det
ikke kan betale sig ved Oversættelser at skabe en stor og om-
fattende Litteratur — og det skal der jo til — paa et Sprog,
der kun tales af 20,000 Mennesker. Man benævner denne Po-
litik radikal, og dog vil den ikke kunde undgaa at skabe en
Overklasse, hvis aandelige Magtstilling beror paa, at den ad
anden Vej har haft Raad til at lære sig Dansk, og en Under-
klasse af Folkets brede Lag — Landsbyskolens og Omgangs-
skolens Elever —, hvis Mindrestilling i Samfundet kommer til
at bero paa det uhjælpeligste af alt: Uvidenheden. Fra anden
Side udbredes nye socialdemokratiske Ideer, men Bevægelsen
famler i Blinde, fordi der mangler en virkelig velhavende Over-
klasse, som Skytset kan rettes imod. Paa et enkelt Punkt
har Færingerne endog foregrebet Begivenhedernes mulige
Gang paa Fastlandet, man har ved Afstemning forbudt Salg af
Alkohol paa Øerne.
Det er en Brydningstid mellem det helt forældede og det
helt moderne, hvoraf noget kan være godt og muligt, medens
andet hører hjemme i Fantasiens Verden. Det kræver stor Forstaa-
else og megen Takt hos Staten at lede Øerne frelste gennem
Brydningen, uden at Begejstringen slaas ned, men ogsaa uden
at Maalet forfejles, saaledes at Fartøjet strander paa et Blind-
skær. Den færøske Oppositionspolitik er præget af en
bristende Forstaaelse af det bærende i Statsideen, af det nyt-
tige i, at den enkelte i givet Tilfælde ofrer sig selv og sin Ær-
gerrighed for det fælles, Forstaaelse af, at den, der vil have
noget af Stegen, ogsaa maa være med i Legen, af at der til
enhver Ret i et Samfund ogsaa hører en Pligt. Den sociale
Opdragelse, Udviklingen af den sociale Ansvarsbevidsthed og