Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 111

113 —
den sociale Disciplin har her paa Fastlandet haft Støttemidler
i Generationernes stadig stigende Organisation, i Klassekamp, i
Værnepligt, i Samlingen om Staten, Faktorer som Færingerne
ikke har kendt. Det hører til et af de Led i Udviklingen,
som blev sprunget over, og det sætter sit Præg paa den færø-
ske Folkekarakter, et bravt og dygtigt Folk, med gode Evner,
men tillige et Folk, der i Aarhundreder har bestaaet af Enere,
som ikke har lært at løfte i Flok, og som aldrig har staaet
samlet i Kampen om ét fælles Maal. Om den Opgave, der
foreligger, vil blive løst af Staten paa en saadan Maade, at
Færinger — og vi andre — kan være tjente med det, faar staa
hen. Vi er jo ikke forvænte med gode Resultater i saa Hen-
seende her til Lands.
Jeg havde ønsket ikke at komme nærmere ind paa den
politiske Side af den folkelige Udvikling, men Situationen er
jo, som alle ved, nu kommet ind i en beklagelig og skæbne-
svanger Fase, til hvis Forstaaelse lidt mere detaillerede Oplys-
ninger maaske kan være til Nytte. Det kan naturligvis kun
blive et ganske kort Grundrids af det, som Striden staar om,
saaledes som en Læge, der ikke er kyndig i Statsret, men som
til Gengæld har haft Lejlighed til at følge denne Politik og
dens mange Krinkelkroge paa nærmeste Hold i mange Aar, ser
paa Sagen.
Færøerne administreres som bekendt som et Amt i Konge-
riget med betydelig Særstilling bl. a. derved, at Færingerne er
fritagne for Værnepligt, Told og direkte Skat til Statskassen.
Lagtingsloven er fra 1854, den genoprettede delvis denne gamle
færøske Folke- og Retsinstitution, som havde været nedlagt
siden 1816. Lagtinget bestaar af 20 folkevalgte Medlemmer
samt Amtmanden, der er Formand med Stemmeret, og Prov-
sten som fødte Medlemmer. Tinget vælger Landstingsmanden,
det fremlægger nye Lovforslag og indtager iøvrigt en indfly-
delsesrig raadgivende Stilling indenfor Administrationen.
Hvor det drejer sig om særlige færøske Love har Tinget selv-
følgelig Hovedindflydelsen, og ogsaa med Hensyn til alminde-
lige danske Love, der ønskes indført paa Færøerne, har Ud-
viklingen ført med sig, at Tingets Betænkninger er bievne af
afgørende Betydning, forsaavidt de overhovedet er forenelige
med de fælles Hensyn.
Mod den bestaaende Ordning er der efterhaanden vokset
10