Atlanten - 01.01.1918, Síða 115

117
befalede den, og Ministeriet tilsagde den Statstilskud — saa op-
traadte Hr. Patursson. Han meddelte Skolens Ledere, at han
vilde skade Skolen af al Magt og motiverede denne sin Hen-
sigt med, at det var danske Mænd, dem vilde man ikke have
i saadan en Lærerstilling paa Færøerne. Tingakrossur, der
tørst havde anbefalet Sagen, fik sine Ordrer og benyttede som
Paaskud for en Række af de laveste Angreb, at Lederne var
K. F. U. M.’s Mænd. Fiskeriinspektionsskibets Officerer, der
var Censorer ved Examen, fremhævede Skolens Undervisning,
som den eneste forsvarlige, der den Gang blev givet, og ind-
berettede det til Ministeriet. Hr. Patursson undsaa sig end
ikke for ved offentligt Møde at sige Vittigheder om en Sygdom,
Ryving Jensen led af, for at latterliggøre ham, og rundt omkring
paa Øerne benytledes i Agitationen en Elev, der var bortvist
fra Skolen p. G. a. daarlig Opførsel. Skolen maatte lukke,
Patursson indrømmede endnu en Gang overfor Fru R. J., at
Aarsagen var at søge i, at hendes Mand var dansk. Senere
forsøgte han at nægte det.
En bureaukratisme, der kan give sig Udslag endog inden
vedkommende bureaukrat er ankommen til Øerne, behøver
man ikke at græde for.
De færøske Selvstyreprogrammer er indrettede til at
trække ud og ind ligesom Harmonikaer, men hvad jeg har
nævnet, rammer i det væsentlige den ledende Fløjs Tankegang
og det, der hidtil har foreligget paa beviselig Maade. Der kan
fremføres gode Grunde for, .at Provstens Stilling i Tinget ænd-
res og vel ligeledes Amtmandens, skønt Tingets Arbejdskraft
kan blive følelig nedsat derved. Nytten af de andre rent poli-
tiske Reformer er meget mere omtvistelig, der maa i alt Fald
kræves et bedre Grundlag for dem end det, Selvstyrepartiets
yderliggaaende — og desværre regerende — Fløj nu har skabt
deroppe og tillige selvfølgeligt et afgjort færøsk Flertal. Der
er 5 Faktorer i den færøske Forvaltning: Lagtinget, Amtet, de
lærøske Rigsdagsmænd, Rigsdag og Regering. Hr. Patursson
mener i sit nævnte Skrift bl. a., at de mange Kokke fordærver
Maden, og han ønsker derfor Rigsdagsmændene fjærnede og
Rigsdagen delvis sat udenfor Administrationen samt Ansvaret
lagt paa Lagtinget. Med den Rrand, der er kastet ind i færøsk
Politik, kan der uden Tvivl indtræffe delikate Situationer, naar
en færøsk Folketingsmand hernede arbejder paa et andet Grund-