Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 117

— 119 —
gennem Lagtinget en større Myndighed end noget andet Amt i
i Landet, skønt Pligterne er mindre. Man fastholder, at Ord-
ningen er historisk, godkendt af Færingerne, og at den ikke
paa noget Punkt lægger Hindringer i Vejen for Udfoldelsen af
et frit nationalt Liv eller for privat og offentlig Initiativ. Man
paaberaaber sig de sidste Aartiers hurtige Udvikling som Be-
vis paa, at Ordningen er praktisk og god, og man betragter
dens Bevarelse som Betingelse for et fortsat Fremskridt.
Man henviser til Island og befrygter, at Selvstyrepolitiken vil
glide ud i den samme Overbudspolitik, Skruen uden Ende.
Man fastholder, at den administrative Ordning skaber Orden
og Sikkerhed for den enkelte og beskytter de svage
mod Overgreb og Vilkaarligheder, og i dette Synspunkt,
der for mig staar som et af de vigtigste, har man Ret. Man
henviser til, at Statens Tilskud til Øerne overstiger Statens
Indtægter af dem, og at den færøske Menigmand ikke uden en
hæmmende og ødelæggende økonomisk Nedgang kan betale,
hvad Selvstændighedsgildet vil komme til at koste. En usik-
ker, forloren og demoraliserende Skinselvstændighed, som der
til enhver Tid kan slaas en Bom for ved Hjælp af Finansloven,
ønsker man ikke at forsøge. Man vil betale sit Indskud, gøre
sin Pligt og bevare sin Ret. Man henviser til, at lovgivende
Myndighed for Tinget kan blive Indledning til en evig Strid
om, hvad der skal forstaas ved »særlig færøsk«, og et farligt
Vaaben i Hænderne paa et eventuelt separatistisk sindet Lag-
ting, hvis Komme ingen Mennesker kan garantere imod.
End ikke Anskuelserne om de færøske Embedsmænd kan
man dele, men fordrer Stillingerne besatte efter K valification,
og ogsaa dette vigtige Synspunkt er ubetinget rigtigt. For det
første kan det fornødne Antal færøske Embedsmænd ikke altid
skaffes, der bliver i alt Fald i overskuelig Fremtid intet at
vælge imellem. For det andet tilfører de skiftende danske
Embedsmænd, forudsat at de egner sig for Forholdene, Øerne
et stadig fornyet Initiativ, der vel nok i det lange Løb kan
veje op mod den større Forhaandskundskab, hvormed færøske
Embedsmænd, der oftest bliver deroppe, møder. For det tredje
er de. faa dansktalende Mænd deroppe en Støtte for det danske
Sprog, som Færingerne ikke kan undvære, og endelig maa jeg
vel i al Beskedenhed henvise til, at naar den islandske Misere
har naaet Krisepunktet, saa skyldes det i væsentlig Grad, at