Atlanten - 01.01.1918, Page 124

— 126' —
Gang vi vendte Bredsiden til, skyllede Søerne hen over Dækket.
Lugerne var skalkede, og min Kone blev bunden til Masten.
Hun protesterede for en Gangs Skyld ikke, for hun var grøn
af Kulde, Fugt og Søsyge. Saa siak vi en Bom ud gennem
Styrehullet agter, den skulde tjene som Ror — men brækkede.
Det var del andet Knæk. Et Øjeblik efter lød del 3die Knæk,
det var Maskinen, der stoppede. Skruen var kollideret med en
afbrækket Stump af Roret, der hang og dinglede agterud i en
Møttrik. Baaden begyndte i en betænkelig Grad at nærme sig
et Forbjerg, hvor Brændingen viste hvide Tænder op til 4de
Sal. Maskinmesteren satte sig paa Ruffet med en lille flad
Snapseflaske i Haanden og sagde med et fromt Blik: »Nu er
din sidste Time kommen, Absalon« — paa Færøsk. Han hed
nemlig Absalon. Men Ole det var Rorgængeren — og jeg
vilde hellere dø med Ansigtet mod Fjenden, vi gav os til at
stræve med at faa Storsejlet op. Absalon tog sig en Slurk og
trak med. Trods Stormen gik det helt godt — halvvejs op,
saa sprang Pikfaldet, og Piken gik over Bord. Det var det
4de Knæk. Nu var der ingen anden Drivkraft tilbage end
Fokken, men den holdt. Ved Hjælp af den og en ny Bom
gennem Styrehullet lykkedes det os efter flere Timers skarp-
sindig Manøvre at komme i smult Vande.
Besværligst kunde dog Turene være til Lands ved Vinter-
tid i daarligt Vejr. Vi har ofte — 9 Mand høj — vadet i Sne
til Knæene 10—12 Timer i Træk frem og tilbage, 2 Gange til
Tops paa Vejen ud og 2 Gange ned i Bunden af Dalene og 2
Gange til Tops igen paa Vejen hjem. Vejen kunde føre over
ganske smalle Lier, himmelhøjt til Vejrs, huggede ud i bratte
Klippeskrænter, glatte af Is og med Brænding og Afgrund under
Fødderne. Og Lien kunde være begravet i Sne, saa man sta-
dig, Skridt for Skridt, maatte støde Fjeldstokken til Bunds for
at afgøre, om man havde fast Bund under Fødderne eller var
ude i løs Sne paa stejl Fjeldvæg. Det var paa en saadan Li
— og ovenikøbet om Sommeren — at min Farbroder, der var
Præst deroppe, styrtede ned, medens hans unge Hustru op-
holdt sig i umiddelbar Nærhed.
Der kan være en anden Risiko i Fjeldene — Stenskredene.
Jeg blev en Gang paa en Harejagt ramt af et saadant Sten-
skred. En Række Sten og Blokke løsnede sig foroven og ras-
lede ned over mit syndige Hoved. Jeg kunde høre dem