Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 136

138
drøftet her i Foreningen, maatte dens private Medlemmer selv
tage Affære og foranstalte en ekstraordinær Generalforsamling
indkaldt. At vente paa Bestyrelsens Initiativ kunde der, som For-
holdene forelaa, ikke være Tale om, thi Bestyrelsen kunde ikke
ventes at kunne samles i beslutningsdygtigt Antal, før det hele
var forbi, og Danmark var blevet endnu en af sine tilbageblevne
Atlanterhavsøer fattigere. Selv endnu i de allersidste Dage har
intet Bestyrelsesmøde kunnet sammenkaldes. Bestyrelsen som
saadan har derfor ikke kunnet tage endelig Stilling til Sagen, og
jeg taler derfor altsaa alene paa egne Vegne, selvom jeg indtil vi-
dere maa kunne gaa ud fra efter den af Foreningen i Dec. 1917
paa Bestyrelsens Forslag vedtagne Dagsorden, at Bestyrelsen som
Helhed i Hovedsagen ikke vil være meget uenig med mig.
Det er jo altid forbundet med Vanskelighed for en Forening,
der ikke er anlagt som en rent politisk Forening, at tage Stilling
til et stort og afgørende politisk Spørgsmaal, naar dette foreligger
til aktuel eller umiddelbar Forhandling paa Rigsdagen. Alligevel
kan vi ikke skyde denne Pligt fra os. Thi vel er vor Forening
ikke nogen politisk Forening i sædvanlig snævrere Forstand,
d. v. s. partipolitisk Forening; den har tværtimod intet
med Partipolitik at gøre. Derimod er vor Forening i videre For-
stand netop i eminent Grad en politisk Forening, eftersom dens
Formaal ifølge vore Loves § 1 jo er »at knytte de fjernere Rigs-
dele fastere til Danmark og at fremme deres Udvikling«. Vor
Forenings Formaal er saaledes i højeste Grad et politisk Formaal,
blot er det ikke snæver Partipolitik, men R i g s p o 1 i t i k, vi
samles om.
Men naar dette er Tilfældet, kan vi ikke være rent passive,
tavse Tilskuere til, at den ene Rigsdel efter den anden i Stedet for at
knyttes fastere til Riget, skilles bort fra dette, enten slet og ret sæl-
ges bort for Millioner blanke Dollars eller uden Vederlag, eller
endog mod Udbetaling af Millioner fra dansk Side gøres til en
selvstændig Stat, helt eller næsten helt adskilt fra Riget. Det kan
da ikke være nok for os, at Partipolitiken allerede har talt, at et
Flertal af de politiske Partiers Repræsentanter paa Rigsdagen al-
lerede ubeset eller saa godt som ubeset har godkendt det af deres
Tillidsmænd i Reykjavik vedtagne Forslag. Vi har trods dette
ifølge vor Forenings Opgave ikke blot Ret men ogsaa Pligt til at
udtale vor Opfattelse af Spørgsmaalet, en Opfattelse, som de poli-
tiske Partier kan tillægge større eller mindre Vægt eller slet in-