Atlanten - 01.01.1918, Page 138

140 —
til paa denne Rigsenhed er et fælles Rigsflag nødvendigt, og at
intet Forslag gaaende. ud paa at stryge Rigsflaget og naturligvis
endnu mindre et gaaende ud paa helt at ophæve Rigsenheden, bør
afgøres før efter Verdenskrigen.
Efter dette kan der, gentager jeg, ikke være Tvivl om, hvor
ledes vor Forening maa se paa det sørgelige Udkast, der fra første
til sidste Linje bærer Præg af at være »made in Iceland«, blevet
til under islandsk Tryk. Thi det er ikke det fælles Handelsflag
alene, der er strøget, men hele Rigsenheden, og der er ikke Tale
om at opsætte Afgørelsen til efter Verdenskrigen, men om at
drive Sagen hurtigst muligt igennem, for at Adskillelsen snarest
muligt kan blive en fuldbyrdet Kendsgerning, som ikke mere staar
til at ændre.
Det har nu vist sig, hvor rigtigt det var, naar Foreningen i
sin nævnte Dagsorden slog fast, at Rigsenheden betinger et fælles
Handelsflag, og hvor naivt det var, naar mange Danske troede,
at det at stryge Flaget intet betød, og at det ikke vilde faa Konse-
kvenser. Det har nu vist sig fuldstændig at holde Stik, naar jeg i
min Afhandling »Det islandske Flag« i Atlantens Hæfte Nr. 107
paaviste, at det, der laa bag ved Kravet om et fuldstændigt Han-
delsflag, var Kravet om Islands fulde Suverænitet udadtil, og at
det var svigefuld Tale, naar islandske Politikere som Gudmundur
Bjornson og som selve Islands nuværende Førsteminister Jon
Magnusson forsikrede, at Flaget kun skulde være Udtryk for Is-
lands nationale Selvstændighed som særskilt Folk, men at der
ikke laa noget Krav om politisk Suverænitet for Island bag. Nu
ser vi, hvem der talte Sandhed, Islænderne eller jeg. Nu tales der
slet ikke mere om Flaget, det er blevet noget rent underordnet;
nu har det gjort sin Gerning at trække Suveræniteten med, nu er
Islands fulde Suverænitet en Kendsgerning, naar Udkastet ved
tages.
Det har jo deværre ligeledes vist sig at være kun altfor rig-
tigt, naar jeg her paa Foreningens sidste Generalforsamling i Dee.
f. A. advarede mod naivt at tro paa, at Flaget var reddet, fordi
den danske Statsminister i Statsraadet 22. Nov. 1917 i Øjeblik-
ket nægtede Sagen Fremme, og naar jeg udtalte Formodning om,
at den islandske Førsteminister alene af den Grund fandt sig i, at
han ikke fik Flaget straks i første Omgang, fordi han underhaan-
den havde faaet hemmelige Tilsagn om ny Forhandling, der gav
Islænderne Udsigt til at faa endnu meget mere end Flaget alene.