Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 141

— 143 —
Endelig er der Udenrigsslyret. Her bevares et vist Fælles-
skab, idet Danmark skal varetage Islands Udenrigsanliggender, og
Island ikke faar sin egen Udenrigsminister og sine egne Gesand-
ter og Konsuler. Men ogsaa her er Fællesskabet kun et Skin, idet
det i Virkeligheden reducerer sig til et Fællesskab i Personalet,
medens der ikke er noget sagligt Fællesskab. Det fremgaar klart
af Udkastets § 7, navnlig af den islandske Tekst, hvori det hedder,
ordret oversat: »Danmark varetager Islands Udenrigsanliggen-
der som Fuldmægtig for Island (Danmork fer med utanrikismål
Islands i umbo5i pess). Altsaa Island har sine egne Udenrigsan-
liggender, hvad jo ogsaa maa følge deraf, at ikke engang Krig og
Fred er fælles, men Island tværtimod skal erklæres stedsevarende
nevtralt uden Hensyn til Danmarks Stilling, og Island og Danmark
iøvrigt heller ikke har andre Anliggender fælles. Og Danmark
skal kun varetage Islands Udenrigsanliggender som Islands Fuld-
mægtig, d. v. s. efter Islands Ordre.
Det er altsaa i Virkeligheden kun Udenrigsministeriets Per-
sonale, der er fælles, idet det danske Udenrigsministerium og de
danske Gesandter og Konsuler ogsaa fremtidigt skal fungere paa
Islands Vegne. Imidlertid ogsaa her, hvad Personellet an-
gaar, stikker den islandske Adskillelsespolitik tydeligt Hove-
det frem paa en for den ny Union ret faretruende Maade. Island
skal saaledes til Stadighed i Udenrigsministeriet have en Tillids-
mand, en Kommitteret, der skal ansættes efter den islandske Re-
gerings Ønske, og hvis han bliver uenig med Udenrigsministeren
og gaar sin Vej, og Island ikke vil indstille en anden i Stedet, hvad
saa? Ifølge § 7 s k a 1 Island have en saadan Tillidsmand i Uden-
rigsministeriet, og hvis Danmark ikke ansætter en saadan —
hvad ikke kan ske uden Islands Vilje — er Overenskomsten
brudt! Derhos kan Island kræve særlige Gesandter og Konsuler
ansat for Islands Regning, hvor Gesandt eller udsendt Konsul
ikke er ansat, og de skal da ansættes efter Islands Ønske. Vil
den danske Udenrigsminister tilbagekalde en saadan Gesandt el-
ler Konsul, kan han heller ikke her ansætte nogen ny uden efter
Islands Indstilling, men en ny skal ansættes. Atter her er der
altsaa, efter de hidtil gjorte Erfaringer i det islandske Spørgs-
maal, smuk Udsigt til Konflikter i Fremtiden. Og saa er der
endelig Bestemmelsen om, at Island, om det ønsker det, paa egen
Haand kan aabne Forhandlinger med fremmede Stater efter, men
1 paakommende Tilfælde ogsaa uden nærmere Aftale med Uden-