Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 142

144 —
rigsministeren. Hvilke Udsigter herved aabner sig, behøver jeg
næppe nærmere dvæle ved.
Der er kun ét Punkt, hvor de danske Delegerede virkelig
har søgt at sikre danske Interesser. Det er ved Bestemmelsen i
§ 6 om den lige Ret i alle Henseender med de paa Island fødte
Statsborgere, som de danske Statsborgere skal nyde paa Island
og omvendt. Hensigten dermed er fortræffelig, og navnlig er det
godt, naar det udtrykkeligt er udtalt, at Adgang til Fiskeri paa
hvert af de to Staters Søomraade i lige Grad er fri saavel for
danske som for islandske Statsborgere uden Hensyn til Bopæl.
Men uheldigvis er denne Paragraf, hvis gode Mening er umis-
kendelig, formelt blevet et rent Misfoster. Den udstrækker for
det første den lige Ret urimelig vidt til at gælde ikke blot øko
nomiske men ogsaa rent statsborgerlige Rettigheder. Hvis Island
og Danmark vedblivende skulde udgøre ét Rige, var denne lige
Ret i statsborgerlig Henseende en Selvfølge. Men naar Island og
Danmark skal være to adskilte suveræne Stater med særskilte
Statsborgere, er det jo en ren Selvmodsigelse, at Rettighederne
som aktiv Statsborger, Retten til at stemme til Rigsdagen og blive
Embedsmand, skal være fælles. Og denne Ordning bliver fuld-
kommen urimelig, naar tilmed de islandske Statsborgere samti-
digt med, at de skal have Ret til at være med til at styre den
danske Stat som Vælger, Rigsdagsmand eller Embedsmand,
skal være fritaget for enhver Pligt til at forsvare Staten.
En saa meningsløs Ordning skal man da ogsaa forgæves finde
Magen til i bele Verden.
Men dertil kommer endelig, at § 6 til sin Gennemførelse
kræver en Grundlovsforandring, da vor Grundlovs §§ 17 og 30
kun giver Adgang til Embeder og Valgret til Rigsdagen til danske
Indfødte, d. v. s. til Personer, der i enhver Retning er at anse
for Danske. De islandske Statsborgere derimod bliver, selv naar de
bor i Danmark, ved at være islandske Statsborgere, altsaa Islæn
dere, idet de som islandske Borgere kan paakalde Islands Inter
vention mod Danmark, og som islandske Borgere er fritagne for
Værnepligt og ogsaa udadtil alene er islandske Statsborgere. De
er altsaa ikke at anse for virkelig danske Indfødte, og da det
og med god Grund — kun er til virkelige danske Ind-
fødte, der, naar de bor i Danmark, alene er knyttede til Danmark
og Danmarks Skæbne, at Grl. §§ 17 og 30 giver de egentlige po-
litiske Rettigheder, kan Udkastets § 6 Ikke givp de islandske Stats-