Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 143

— 145 —
borgere disse Rettigheder, før Grundlovens Regler herom er æn-
drede. Og dette bør utvivlsomt ikke ske, da det jo i Virkeligheden
er en ren Meningsløshed at give de egentlige politiske Rettigheder
til fremmede Statsborgere, som Islænderne jo vil blive, ja til frem-
mede Statsborgere, der endog traktatmæssigt er fritagne for Pligt
til at værne Staten i Nødens Stund. Ogsaa denne Paragraf, hvis
Mening i og for sig er god nok, er saaledes sørgelig mislykket.
Ønsker man at bevare Rigets Enhed og knytte de fjærnere
Rigsdele fastere til Riget, saaledes som det er denne Forenings
Formaal at arbejde for, saa er der jo ingen Tvivl om, at det i
Reykjavik vedtagne Udkast er et sørgeligt Udkast og et uantage-
ligt Udkast. Men selv om man, navnlig efter det nu passerede,
anser en Adskillelse for en Mulighed, der kan blive en Nødvendig-
hed, er dette Udkast efter min Mening et daarligt, et uantageligt
og ydmygende Udkast. Det vil tvinge Danmark til paany, Gang
paa Gang, at give efter og handle efter Islands Ordre, hvis Dan-
mark ikke vil risikere, at Islænderne rejser Paastand om Mis-
ligholdelse. Og selv om Danmark giver nok saa meget efter, og
skønt Fællesskabet er reduceret til et rent Minimum, er der allige-
vel for mange Punkter, hvor Konflikt ikke vil kunne undgaas før
. eller senere. Det eneste Fællesskab er ganske vist Udenrigssty-
ret. Men paa dette brast, som bekendt, den svensk-norske Union.
Og paa dette vil ogsaa den dansk-islandske briste, saasnart Is-
lændernes Selvtillid er kommet endnu et Par Grader højere i
Vejret, saa Islands Suverænitet ikke er tilstrækkeligt klart ud-
trykt, før det ogsaa faar egen Udenrigsminister og egne Gesandter
og Konsuler.
Den ny Union vil kun blive en ren Karikatur af den svensk-
norske, som Kong Oscar kaldte en Union at gråte af. Efter
Reykjavik-Overenskomsten vil der ikke engang blive Forsvars-
fællesskab, ja Islænderne skal endog være fritagne for Værnepligt
her i Landet, skønt de skal have lige Rettigheder med Danske.
Det vil sige, de vil nok have Embeder og Rettigheder, men ikke
en Draabe Blod vil de udgyde for Danmarks Skyld, hvis Danmark
kommer i Nød. Saa kan de tage deres gode Tøj og gaa, saa er de
kun islandske Statsborgere, der intet har med Danmark at skaffe.
(Afbrydelse af Konsul D. Thomsen: Fy! Det er lutter Bagvaskelse).
Det °r ikke Bagvaskelse. Det fremgaar klart af Forslagets § 6, at