Atlanten - 01.01.1918, Síða 149

151
tvingende Nødvendighed er blevet ført til Ende midt under
Verdenskrigen
udtaler den følgende som Foreningens Opfattelse:
1. Spørgsmaalets Afgørelse hør udsættes til efter Ver-
denskrigen.
2. Saasnart den endelige Verdensfred er undertegnet,
genoptages Forhandlingerne paa følgende Grundlag: enten
en virkelig Rigsforbindelse eller fuldstændig Adskillelse.
Ved en virkelig Rigsforbindelse forstaas en saadan, som
mindst omfatter: fælles Konge, Udenrigsstyre, For s vårs væsen,
Indfødsret, Handelsflag udadtil og Orlogsflag. Statsraad og
Højesteret samt saa vidt muligt en fælles Rigsrepræsentation
for de fælles Rigsanliggender.
3. Kommer den eventuelt nedsatte Forhandlingskommis-
sion til Resultatet: fuldstændig Adskillelse, bliver en saadan
dog ikke endelig at vedtage af Rigsdagen, før Forslaget om
Adskillelse er vedtaget med Totrediedels Flertal ved en almin-
delig Folkeafstemning paa Island. En saadan Folkeafstem-
ning skal dog ikke kunne afholdes før tre Aar efter de dansk-
islandske Forhandlingers Afslutning.
4. Hvad det i Juli 1918 i Reykjavik vedtagne Forslag til
Forbundslov angaar, da maa det anses for ganske uantage-
ligt, og i hvert Fald bør det ikke kunne gennemføres uden, at
den Grundlovsforandring, som navnlig dets § 6 vil medføre,
i Forvejen er foretagen i Overensstemmelse med Grundlovens
§ 93 (Opløsning af begge Ting og efterfølgende Folkeafstem-
ning).
Oberstløjtnant/foc/i havde ogsaa levet en Del blandt Islæn-
derne og var i flere Henseender enig med Kaptajn Daniel Bruun.
Man kan ikke værge sig mod den Tro, at islandske Politikere har
benyttet Adskillelse med Danmark som politisk Løftestang; men
dette har været til stor Skade for Danmark, idet det har bidraget
til at nedsætte os i Islands Omdømme og i det hele bevirket en
Permanent Uro. Hvis det foreliggende Forslag kunde bringe Ro,
vilde Taleren gerne tage derimod. Islænderne har deres bestemte
Særpræg, og de har derfor vanskeligt ved at føle sig som danske;
de føler sig som en egen Nation, og det er kun naturligt, at de selv
maa have Lov til at bestemme deres politiske Skæbne. Det Is-