Atlanten - 01.01.1918, Page 157

159 -
at saaledes som Regeringen nu er sammensat skorter der en Del
paa, at dens Kræfter slaar til, til at løse de daglige Van-
skeligheder. Det er derfor naturligt, at man nærer nogen Æng-
stelse med Hensyn til, hvorledes det vil gaa, naar denne Rege-
ring udvider sit Virkefelt til Forbundssagen, som selvfølgelig maa
kræve Folkets udelte Opmærksomhed og Størstedelen af Altin-
gets og Regeringens Arbejdskraft, saa længe dens Rehandling
varer.
Forbundssagens Realitet skal vi denne Gang lade ligge. Vi
vil kun minde om, at siden Sagen sidst var til Rehandling, er der
foregaaet store Begivenheder i Verden, der maa foraarsage en
Forandring i Opfattelsen af, hvilke Hovedpunkter, der er eller bør
være i Overenskomster imellem to Folk.
1 de Forslag til Lov om Forbindelsen mellem Danmark og Is-
land, som forelaa i Aarene 1908 og 1909, blev Hovedvægten fra
Islændernes Side lagt paa at betrygge Landets teoretiske Retsstil-
ling i Forbindelsen, medens det kun i ringe Grad blev paaagtet
at sikre Islænderne i Nutid og Fremtid de materielle Goder, som
nu er Fælleseje for den danske Konges samtlige Undersaatter, og
som det ikke kan betragtes som rigtigt at overlade til Danskerne
alene, selvom den retslige Forbindelse imellem Landene blev un-
derkastet en Forandring.
Men eftersom Forbundssagen nu er paa Trapperne igen, kan
man ikke undlade at berøre den forrige Forbundsstrids Følger,
thi man skal skue Ondet, for at undgaa det. Den Gang Forbunds-
sagen blev taget op i Slutningen af Aaret 1907, var det kommet
til et venskabeligt Forhold imellem de to Folk, Danskerne og
Islænderne; der var blevet gjort meget fra begge Sider for at
udrydde den Kulde, som Islænderne fra den gamle Elendigheds-
periode havde næret til Danskerne, og man kunde ikke se ret-
tere, end at de Bestræbelser havde baaret god Frugt her i Lan-
det. De Islændere, der opholdt sig i Danmark ved og efter Aarhun-
dredskiftet, indtil 1908, og som ellers lærte danske Folk at kende,
vil sjælden eller aldrig have mærket andet end venlige Følelser
overfor Island; særlig kunde de Islændere ikke undgaa at mærke
dette, som kom i Berøring med Højskolefolk, Frimenighedskredse
eller Grundtvigianere, thi blandt disse blev Islændere i disse Aar
uden Undtagelse modtagne som fjerne Frænder, som man selv-
følgelig skulde vise den inderligste Venlighed og den mest stor-
slaaede Gæstfrihed, naar der en sjælden Gang var Lejlighed her-
til. Men Følgerne af Fox'bundsstriden blev, at denne Velvilje køl-
nedes, og Venskabet afløstes af Uvilje paa begge Sider.
De ubeherskede Avisartikler, som udgik fra »Udkastet«s Mod-
standere her i Landet, havde Hovedskylden herfor.
Nu er man imidlertid naaet saa vidt, at der er indledet For-
søg paa atter at vække til Live den Venskabsfølelse imellem Fol-
kene, der svandt i Forbundsstridens uklare Kævl. Med dette For-
niaal arbejder »Dansk-Islandsk Samfund«, der er blevet omtalt
14*