Atlanten - 01.01.1918, Side 159

— 161
havde modtaget Opfordring dertil fra ét politisk Parti, som kun
udgør et Mindretal paa Altinget. Thi for det første mente jeg,
at alle Altingsmænd vilde være af samme Sind angaaende denne
Sag, og desuden vilde Hovedmassen af hele Folket afgjort yde
Sagen sin Støtte.
Det viste sig ogsaa, at hele Altinget indtog det samme Stand-
punkt og besluttede at fremme Sagen. Og skønt man i Begyndel-
sen stredes lidt om, hvad der var rigtigst: at vedtage et Lovfor-
slag om Flaget eller en Tingsbeslutning om at udvirke en kgl. Re-
solution om et uindskrænket Søfartsflag, saa sluttede alle Altings-
mænd sig til den Plan at nøjes med en Tingsbeslutning, me-
dens det blev fremhævet, at selv om man valgte denne Fremgangs-
maade, saa var Altingets Vilje den samme, som om man havde
vedtaget en Lov. I Betragtning af de Svar, som jeg havde mod-
taget om Foraaret, var det ikke frit for, at Altinget befrygtede, at
Flagsagen muligvis vilde blive mødt med et Afslag. Men Tinget
haabede dog, at naar det viste sig, at hele Altinget stod samlet
med Tilslutning fra hele Folket, vilde der være Udsigt til Sejr.
Derfor blev det Spørgsmaal berørt paa Altinget i Fjor, om Mi-
nisteriet vilde gøre et Afslag i Flagsagen til et Kabinetsspørgs-
maal. Det blev da med Tingets eller vedkommende Udvalgs Sam-
tykke besluttet ikke at gøre det imellem Samlingerne, idet man
fandt, gt det ikke kunde gaa an, at Landet nogensinde var uden
Regering i disse Tider, men Sagen skulde henvises til Altinget paa
samme Maade, som jeg gjorde i Statsraadsmødet den 22. Novbr.
f. A., dersom man fik et Afslag i Flagsagen.
Situationen var nu denne, at Ministeriet paatager sig at frem-
føre en Sag paa Altingets Vegne, en Sag, som saavel Altinget som
Folket lægger en overordentlig stor Vægt paa bliver gennem-
ført, men Ministeriet faar et Afslag hos Hans Majestæt Kon-
gen. Efter rigtige parlamentariske Regler skulde Ministeriet nu
have gjort Afslaget til et Kabinetsspørgsmaal, men saaledes som
Sagen var bleven lagt til Rette, kan man ikke bebrejde det for,
at det undlod at gøre dette. Men dermed var det ingenlunde ude-
lukket, at Altinget, naar dette traadte sammen, kunde forlange,
at Ministeriet eller særlig jeg skulde demissionere. Tinget kunde
med fuld Ret sige til mig: Du har paataget dig at søge at gen-
nemføre Flagsagen, en Sag, som vi lagde større Vægt paa end
nogen anden; du har ikke haft Held med dig, du maa gaa. Her-
paa tænkte jeg, den Gang Flaget blev os nægtet, og derfor skaf-
fede jeg mig øjeblikkelig Bemyndigelse til at sammenkalde Al-
tinget naar som helst i Løbet af Aaret 1918, netop med den
Tanke at gøre det snarest mulig, idet jeg mente, at Sagen helt
igennem var saaledes beskaffen og indtraadt i en saadan Fase, at
Altinget havde ligefrem Krav paa at faa Lov til at behandle den
snarest mulig. Det var derfor politisk fuldt ud berettiget at sam-
menkalde Altinget saa tidlig i Aar, som man fandt, at dette over-
hovedet lod sig gøre. Derfor burde denne Interpellation have væ-