Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 160

— 162 -
ret affattet saaledes: Hvorfor blev Altinget ikke sammenkaldt
førend den 10. April? Men dertil maa der naturligvis svares, at
dette trak saaledes i Langdrag paa Grund af Vejrliget i Vinter,
Ishindringer og stærk Frost.
Det, som jeg her har fremført, er efter min Mening i og for
sig tilstrækkeligt til at vise, at der ikke kan være Tale om at be-
brejde Regeringen, at man ikke udsatte Altingets Sammen-
kaldelse endnu længere end Tilfældet blev.
Men, vil nogle sige, man burde ikke have genoptaget Flag-
sagen i Fjor; man kunde paa Forhaand vide, hvilket Udfald den
vilde faa,og det nuværendeTidspunkt er saaledes,at det ligger nær-
mere at tænke paa andre Ting. Ingen maa tro, at de, der ser saa-
ledes paa Sagen, er mindre gode Islændere end andre, eller at de
har mindre Interesse for Flaget. Her gælder det samme som før:
Maalet er det samme, men Vejene dertil tidt ikke de samme.
Man har endogsaa i Pressen set Udtalelser i den Retning, at Al-
tinget ikke har haft Føje til at tage Flagsagen op til Behandling,
det er ikke blevet valgt til det. Jeg finder, at dette beror paa en
stor Misforstaaelse. Altinget er naturligvis valgt til at afgøre hvil-
ketsomhelst af Folkets Anliggender med de Indskrænkninger
alene, som Forfatningen foreskriver. Men saa kommer den an-
den Bebrejdelse, at det har været uklogt at genoptage Flagsagen
netop nu. Det vilde have været rigtigere at vente indtil Krigen
var forbi.
Jeg skal ikke opregne de Grunde, der er bleven anført for, at
det netop nu er saa paatrængende nødvendigt for os at faa et
uindskrænket Flag anerkendt; derom er der bleven ført en Strid.
Men jeg tror, at Sagen er i høj Grad ligetil, særdeles klar, hvis
man giver sig til at overveje hele Stillingen, hele Forhistorien.
Lige fra først af har der hos os hersket en kraftig og levende
Følelse af, at vi er en egen Nation, som bebor vort eget Land og
har vort eget Sprog, med andre Ord, vor Nationalfølelse har stedse
været vaagen. Selv i Folkets dybeste Fornedrelsesperiode har Na-
tionalfølelsen dog ikke sovet.
Jeg skal ikke komme ret meget ind paa vort'Lands politiske
Historie, men kun minde om, at siden noget før Midten af for-
rige Aarhundrede har det islandske Folk kæmpet for Anerken-
delse af sin Ret til Selvstyre i alle vore Anliggender, og at vi ikke
staar under et andet Folks Overherredømme. Skønt vore politi-
ske Lederes Veje ikke altid har været de samme, har dog Maalet
altid været ét og det samme, Anerkendelse af vor uindskrænkede
Ret. Et synligt Tegn paa Nationalitetsretten er Flaget, men Fla-
gets Betydning som Tegn paa en særlig Nationalitet kommer i
Grunden saa at sige udelukkende til Syne i Retten til at bruge
det paa hvert enkelt Lands Skibe. Nu opnaaede vi i 1913 Aner-
kendelse af vor Ret til at bruge vort eget Flag som Nationalitets-
symbol paa islandske Skibe paa islandsk Søterritorum, men paa
Sørejser til andre Lande maa vi ikke paa denne Maade vise vor