Atlanten - 01.01.1918, Síða 163

165 —
ikke fatte, saa meget mindre som man, den Gang disse Forhand-
lingsforsøg i Vinter blev drøftede i København, var forbe-
redte paa, at Altinget vilde træde sammen tidligere end Til-
fældet blev.
Udsættelsen fra dansk Side bliver ganske vist nu mere for-
klarlig, da der er kommet Efterretning om, at der viser sig Tegn
til, at denne Sag er bleven til et Stridsspørgsmaal mellem de poli-
tiske Partier i Danmark. Men selv om jeg i Forvejen havde vidst,
at denne Udsættelse vilde finde Sted, vilde jeg dog ikke have be-
tragtet det som forsvarligt at opsætte længere at sammen-
kalde Altinget. Førend Altinget var samlet, og man havde faaet
dets Svar paa det danske Forhandlingstilbud, kunde det danske
Ministerium intet videre foretage i Sagen. Og man maatte altid
være forberedt paa, at nogen Forberedelse maatte være nødvendig
fra dansk Side, inden de Delegerede kom afsted, dersom Altingets
Svar blev bekræftende. Paa den anden Side er det vitterligt, at
jo længere man opsatte Altingets Sammenkaldelse, desto større
maatte Opsættelsen blive for alle disse Sager. Men en meget stor
Ligegyldighed med Hensyn til Sagerne fra vor Side fandt jeg lidet
passende.
Jeg maa derfor gøre gældende, at ogsaa med mulige For-
handlingsforsøg for Øje vilde det ikke have været gørligt at ud-
sætte Altingets Sammenkaldelse længere, end man gjorde. Men
i Løbet af de nærmestkommende Dage vil det blive afgjort, om
Forhandlingsforsøgene bliver til Virkelighed eller ej.
Jeg berørte før, at man har hørt Udtalelser om, at det ikke
havde været rigtigt gjort af Altinget og Regeringen at genoptage
disse Sager paa nærværende Tidspunkt, Flagsagen alene eller For-
bundssagen i sin Helhed. Man siger, at det er vitterligt, at dette
er en Følelsessag for Danskerne, og at det snarest vil føre til at
vække Bitterhed hos dem. Og dersom man indleder Forhandlinger
uden at opnaa nogen Enighed, saa har man kun gjort ondt værre
ved nogensinde at begynde derpaa, thi i saa Fald vilde man have
ødelagt Danskernes venskabelige Sindelag overfor os. Dan-
skerne har ydet os en værdifuld Haandsrækning, hjulpet os og
støttet os paa mange Maader under Krigen, og den Hjælp kan vi
ikke undvære.
Jeg vil sandelig ikke underkende den Tjenstvillighed, som vi
har nydt godt af hos Danskerne, uden at vi yder noget til Gen-
gæld. Det har gjort mig ondt, naar jeg i islandske Aviser har
set dette omtalt med Utaknemlighed og undervurderet. Men hel-
digvis har der i vor Presse ogsaa ladet sig høre Røster, der aner-
kender Danskernes Tjenstvillighed. Jeg kender bedre end de fleste
andre, med hvor stor Tjenstvillighed og Velvilje danske Myndighe-
der og Institutioner er kommet vort Handelssamkvem til Hjælp. Og
dette har bl. a. haft stor Betydning for vore Køb af Skibe fra Dan-
mark, »Lagarfoss«, »Willemoes« og »Borg«. Dem vilde vi ikke
Paa det Tidspunkt have faaet noget andet Sted uden nogen Tje-