Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 164

— 166 —
neste til Gengæld; thi allevegne søger man saa vidt muligt at
passe paa, at Handelsflaaden ikke bliver formindsket. Der er
Forbud mod Udførsel af Skibe, og Salg af dem til Udlandet er ikke
tilladt, medmindre man til Gengæld faar en eller anden Kompen-
sation udover selve Købesummen. Men Danmark har ufortøvet
givet Tilladelse til Udførsel af Skibe til Island og hjulpet os til
at faa andre fragtet. »Sterling« fik vi ganske vist fra Sverige, men
kun ved Danmarks Mellemkomst og mod en værdifuld Ydelse fra
dansk Side.
Der er overhovedet stadig blevet givet Tilladelse til Udførsel
af Varer fra Danmark til Island, og vi har faaet en Mængde Nød-
vendighedsartikler derfra. Jeg skal kun nævne Rugmel og Suk-
ker. Af Rugmel har vi nu sidst faaet 5000 Tons om Aaret, og af
Sukker i de sidste Aar 1000 Tons. Dette har ikke bragt Dan-
mark nogen Fortjeneste, thi paa samme Tidspunkt vilde man
have kunnet opnaa en langt højere Pris herfor andre Steder, og
desuden en eller anden Kompensation til Gengæld.
Vi har faaet temmelig anselige Pengelaan hos de 5 største
Ranker i København i Forening med de islandske Banker, nemlig
7V2 Million Kroner, hvoraf l1/3 Million fra de islandske Banker,
og hos en af de nævnte Banker, Handelsbanken, som stadig har
vist Island stor Velvilje, desuden et Laan paa 2 Millioner Kroner,
foruden et lille Kontokurantlaan. De danske Bankers Rentebetin-
gelser var rimelige i Forhold til, hvad der for Tiden forlanges, og
naar der er Tale om Laan til et fremmed Land. Overhovedet er
man nu ikke meget tilbøjelig til at yde Laan til Udlandet uden
imod en stor direkte og indirekte Fordel.
Ved Erhvervelsen af disse Laan, som det i nogen Tid var
forbundet med Vanskeligheder at faa, fik jeg en Støtte fra Kon
sejlspræsident Zahle og Finansminister Dr. Edvard Brandes. Des-
uden gav Dr. Brandes Tilladelse til, at en Gæld paa 2V2 Million
Kroner, som Island var kommet til at skylde den danske Stats-
kasse, kunde blive staaende rentefri og afbetales, som det var os
belejligt. Jeg tilbød, at vi skulde betale Renter af Gælden, naar
denne var bleven saa stor, men herom vilde Dr. Brandes ikke
høre Tale. Han sagde, at dette Finansmellemværende var nu ble-
vet over 40 Aar gammelt, og man havde aldrig beregnet sig Renter.
Senere har vor Finansminister tilbudt at betale Renter.
Jeg sagde, at danske Regeringsmyndigheder havde vist os
Velvilje og Tjenstvillighed. Dette gælder ikke mindst Udenrigs-
minister Scavenius, som bestandig har stillet sig velvillig til Hen-
stillinger fra vor Side og vist fuld Forstaaelse af vor Stilling. Det
kan fremhæves, at det skyldtes en god Mellemkomst fra hans Side,
at vi fik »Sterling«, og ikke mindst bør det fremhæves, at han
ikke har blandet sig i de Foranstaltninger, som siden Krigen be-
gyndte er blevet foretaget fra islandsk Side med Hensyn til direkte
Samkvem med fremmede Stater, som f. Eks. Overenskomster og
Delegationer til London og Amerika. Denne Mangel paa Ind-