Atlanten - 01.01.1918, Side 168
. — 170 —
Et Fond til Styrkelse af den aandelige Forbindelse.
§ 14. Danmarks Statskasse udreder et Beløb af 2 Millioner
Kroner til Oprettelse af 2 Fonds, hvert paa 1 Million Kroner,
hvis Formaal er at tjene til Styrkelse af den aandelige Forbindelse
mellem Danmark og Island, til Fremme af islandsk Forskning og
Videnskab og til Støtte af islandske Studerende. Det ene af disse
Fonds henlægges til Universitetet i Reykjavik, det andet til Univer-
sitetet i København.
De nærmere Regler for Fondenes Bestyrelse og Virksomhed
fastsættes af Kongen paa Indstilling af hvert Lands Regering,
efter at det paagældende Universitet er hørt.
De gensidige Interessers Varetagelse.
§ 15. Hvert Land bestemmer selv, paa hvilken Maade dets
egne og dets Borgeres Interesser nærmere bliver at varetage i det
andet Land.
Et raadgivende dansk-islandsk Nævn.
§ 16. Der oprettes et raadgivende Dansk-Islandsk Nævn paa
mindst 6 Medlemmer, hvoraf Halvdelen vælges af Danmarks Rigs-
dag og Halvdelen af Islands Alting.
Ethvert Lovforslag vedrørende den nærmere Udførelse af
de i nærværende Forbundslov omhandlede Anliggender samt Lov-
forslag angaaende den ene Stats særlige Anliggender, der tillige
har Betydning for den anden Stat og dens Borgeres Stilling og
Rettigheder, skal, naar ikke Forholdene gør det særlig vanskeligt,
af det paagældende Ministerium forelægges Nævnet til Betænk-
ning, forinden det fremsættes for Rigsdagen eller Altinget. Det
paahviler Nævnet at gøre Indstilling til Ændring af saadanne
Bestemmelser i Forslaget, som formenes at være til Skade for den
ene Stats eller dens Borgeres Interesser.
Nævnet har fremdeles den Opgave, være sig efter Opfordring
fra Regeringerne eller af egen Tilskyndelse, at tage Skridt til
Udarbejdelse af Forslag, der tilstræber Samvirken mellem Staterne
og Ensartethed i deres Lovgivninger, samt at bidrage til Samar-
bejde for Tilvejebringelse af fælles nordisk Lovgivning.
De nærmere Bestemmelser om Nævnets Ordning og Virksom-
hed fastsættes af Kongen efter Indstilling af begge Landes Rege-
ringer.
Et Voldgiftsnævn.
§ 17. Skulde der angaaende Forstaaelsen af denne Forbunds-
lovs Bestemmelser opstaa en Meningsforskel, som ikke lader sig
udligne ved Forhandling mellem Regeringerne, henvises Sagen
til et Voldgiftsnævn paa 4 Medlemmer, hvoraf hvert Lands øverste
Domstol vælger Halvdelen. Dette Voldgiftsnævn afgør Uenighe-
den ved Stemmeflerhed. I Tilfælde af Stemmelighed overdrages