Atlanten - 01.01.1918, Side 169
— 171
Afgørelsen til en Opmand, som den svenske og den norske Regering
skiftevis anmodes om at udnævne.
Forbundslovens Revision.
§ 18. Efter Udløbet af Aaret 1940 kan saavel Rigsdagen som
Altinget til enhver Tid forlange optaget Forhandling om Lovens
Revision.
Fører Forhandlingen ikke til fornyet Overenskomst inden
Udløbet af tre Aar fra Forlangendets Fremsættelse, kan saavel
Rigsdagen som Altinget vedtage, at den i denne Lov indeholdte
Overenskomst skal ophæves. For at denne Reslutning skal have
Gyldighed, maa mindst to Tredjedele af Medlemmerne af hvert
af Rigsdagens Ting eller af det forenede Alting have stemt derfor,
og den skal derefter være bekræftet ved Afstemning af de Væl-
gere, der er stemmeberettigede ved de almindelige Valg til Landets
lovgivende Forsamling. Saafremt den saaledes foretagne Afstem-
ning udviser, at mindst tre Fjerdedele af de stemmeberettigede
Vælgere har deltaget i Afstemningen, og at mindst tre Fjerdedele
af de afgivne Stemmer er for Ophævelsen, vil Overenskomsten
være bortfalden.
Island for stedse neutralt.
§ 19. Danmark meddeler udenlandske Magter, at det i Over-
ensstemmelse med Indholdet af denne Forbundslov har anerkendt
Island som suveræn Stat, og meddeler samtidig, at Island erklærer
sig for stedseværende neutralt og ikke har noget Orlogsflag.
Forbundslovens Ikrafttræden.
§ 20. Denne Forbundslov træder i Kraft den 1ste Decem-
ber 1918.
Bemærkninger til det ovenstaaende Forslag.
De danske Udvalgsmedlemmer.
Om Forslaget i Almindelighed udtaler de danske Udvalgs-
medlemmer følgende:
Den Dansk-Islandske Kommission af 1907 udtaler i sin Be-
tænkning, afgiven den 14de Maj 1908, at ved Vedtagelsen af den
forfatningsmæssige Ordning, hvorom Kommissionen fremsatte
Forslag, vilde det statsretlige Forhold mellem Danmark og Island
være fuldstændig ændret fra det Standpunkt, som indtoges i Lo-
ven af 2den Januar 1871: »I Stedet for at være bestemt ved en en-
sidig dansk Lovgivningsakt, vil Forholdet fremtidig være bygget
paa en ved gensidig Overenskomst tilvejebragt fælles Lov, vedta-
gen af begge Landes Lovgivningsmagter«. Island vilde herefter
være et frit og selvstændigt, uafhændeligt Land, forbundet med
Danmark ved fælles Konge og ved de i Forslaget opførte Fælles-
anliggender, saaledes at Island stilledes ved Siden af Danmark