Atlanten - 01.01.1918, Side 170
— 172 —
som en særlig Stat med fuld Raadighed over alle Anliggender,
der ikke udtrykkelig var fastslaaede som fælles.
De fælles Anliggender skulde være følgende: Civilliste og
Udgifter til Kongehuset; Udenrigske Anliggender; Forsvarsvæse-
net, herunder Orlogsflaget; Hævdelse af Fiskerirettighederne; Ind-
fødsretten; Møntvæsenet; Højesteret; Handelsflaget udadtil. Efter
25 Aars Forløb kunde saavel Rigsdag som Alting forlange Revi
sion; hvis denne ikke førte til et Resultat, vilde der fra hver Side
kunne kræves Ophævelse af Fællesskabet i Henseende til alle de
nævnte Anliggender undtagen de tre første i Rækken.
Det nu foreliggende Forslag følger de samme Retningslinier,
som ifølge det foran anførte tilsigtedes ved Forslaget af 1908, og
tilstræber ved at optrække dem endnu klarere at fjerne enhver
Anledning til fremtidige Tvistemaal. Danmark og Island er efter
nærværende Forslag to fuldt ligestillede, frie og suveræne Stater,
der forbindes ved fælles Konge og ved en under gensidig Frihed
indgaaet Overenskomst. Denne Overenskomst omfatter de samme
Emner som Forslaget af 1908 med følgende Undtagelser: Stats-
ydelserne til Kongen og Kongehuset fastsættes af hver Stat for
sig (§ 5); Island fører eget Handelsflag, ogsaa udadtil; Omtalen
af et fælles Forsvarsvæsen er udeladt, da Island ikke har noget
Forsvarsvæsen, ligesom det ikke fører noget Orlogsflag (§ 19).
Med Hensyn til Overenskomstens Revision og dens mulige
Opsigelse er der indført en noget kortere Tidsfrist end i Forslaget
af 1908; men samtidig er en Ophævelse gjort betinget af, at Be-
slutning herom vedtages i et af Landene med kvalificeret Majo-
ritet saavel af den lovgivende Forsamling som ved Afstemning af
Vælgerne (§ 18).
De islandske Udvalgsmedlemmer.
De islandske Udvalgsmedlemmer fremsætter følgende Ud-
talelser:
Ved Forhandlingens Regyndelse foreslog de islandske Ud-
valgsmedlemmer, at der blev vedtaget en særlig Traktat angaa-
ende Kongefællesskabet og andre grundlæggende Bestemmelser
vedrørende Islands og Danmarks Forbindelse. Derefter skulde
der indgaas en anden Overenskomst angaaende andre Anliggen-
der, der maatte blive Genstand for fælles Udøvelse eller paa an-
den Maade vedrøre begge Stater. De danske Udvalgsmedlemmer
mente, at den danske Rigsdag ved Vedtagelse af Bestemmelser om
Landenes Forbindelse ikke kunde benytte anden Fremgangs-
maade end den for Loves Vedtagelse gældende. For begge Ud-
valgenes Medlemmer stod det klart, at det var underordnet, paa
hvilken Maade Forbundsbestemmelserne blev vedtagne. Enhver
af Parterne vilde benytte den af deres Forfatningslove og Tingenes
Forretningsordener følgende Fremgangsmaade. Endvidere var
begge Udvalgenes Medlemmer enige om, at det ogsaa var af un-
derordnet Betydning, i hvilken Form Forbundsbestemmelserne