Atlanten - 01.01.1918, Side 172
— 174 —
og Konsulaterne. For at disse Bestemmelser kan blive fuldt virk-
somme, maa det forventes, at Islændinge i større Omfang end Til-
fældet har været i de senere Aar, søger og opnaar Ansættelse i
Udenrigsministeriet for at tilegne sig den fornødne Uddannelse.
Naar det i Forslaget udtales, at den islandske Regering efter
nærmere Aftale med Udenrigsministeren kan udsende Delegerede
til at forhandle om særlige islandske Forhold, er denne Bestem-
melse ikke til Hinder for, at den islandske Regering under særlig
paatrængende Forhold, hvor en nærmere Aftale ikke altid forud
vil kunne foreligge, kan blive nødsaget til at handle, uden at en
saadan er truffen, saaledes som Tilfældet allerede nu har været
under Verdenskrigen. Det maa forudsættes, at Udenrigsministeren
snarest muligt sættes i Kundskab om ethvert saaledes foretaget
Skridt.
Landenes Selvstændighed medfører, at der ikke kan afsluttes
nogen for Island forpligtende Traktat uden de vedkommende is-
landske Myndigheders Samtykke, hvilket Samtykke efter Om-
stændighederne kan blive meddelt enten før eller efter Traktatens
Afslutning.
Til § 8. Den af Danmark udøvede Fiskeriinspektion sker paa
dansk Bekostning. Danmark er uden Forpligtelse til at udvide
dens hidtidige Omfang.
Til § 10. Saalænge Højesteret udøver den højeste Doms-
myndighed i islandske Sager, bliver en af Dommerpladseme at be-
sætte med en Islænding, der foruden at være kyndig i islandsk
Ret og kendt med islandske Forhold, ogsaa maa fyldestgøre de
almindelige Betingelser for at kunne tage Sæde i Højesteret. Det
kan i saa Henseende blive nødvendigt at foretage en Ændring i
den danske Lov om Rettens Pleje § 43.
Til § 12. Blandt Spørgsmaal vedrørende Retsplejen, hvorom
det vil være ønskeligt at træffe nærmere Overenskomst, har man
fra islandsk Side blandt andet fremhævet Ordningen af Dommes
Eksigibilitet.
Til §§ 13 og 14. Man er enig om, at ethvert i sin Oprindelse
omstridt finansielt Mellemværende mellem Danmark og Island
bør bringes til Ophør, saaledes som det ogsaa tilsigtedes ved Kom-
missions-Forslaget af 1908, hvorfor det foreslaas, at det af den
danske Statskasse hidtil udredede aarlige Beløb af 60,000 Kr.
bortfalder.
Ligeledes bortfalder Danmarks Udgifter til Islands Ministe-
riums Kontor i København og de islandske Studenters fortrins-
vise Adgapg til Beneficier ved Københavns Universitet.
Samtidig foreslaas det, at Danmark udreder 2 Millioner Kro-
ner til Formaal, som tilsigter at befæste den aandelige Samvirken
mellem Landene, at fremme islandsk Forskning og Videnskab
og støtte islandske Studerende.
Til § 15. Det er nødvendigt, at hvert af Landene er repræ-
senteret i det andet Land ved et Organ, der — i Lighed med det