Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 173

175 —
islandske Ministeriums allerede nu bestaaende Kontor i Køben-
havn — har til Opgave at sikre Samarbejdet mellem Regeringerne
og at varetage de egne Borgeres Interesser. Det stilles imidlertid
hvert af Landene frit for at bestemme, hvilken Form det maatte
ønske at give denne sin Repræsentation.
Til §§ 16 og 17. Der er opnaaet fuld Enighed om Oprettel-
sen og Sammensætningen dels af et raadgivende Nævn, hvis Op-
gave er at fremme Samvirken mellem Landene, tilstræbe Ensartet-
hed i deres Lovgivninger og vaage over, at der ikke vedtages For-
anstaltninger, som kunde være til Skade for det andet Land, -—
dels af et Voldgiftsnævn til Afgørelse af mulig opstaaende Uenig-
heder om Forbundslovens Forstaaelse.
Til § 19. Islands Erklæring af stedsevarende Neutralitet for-
udsætter i Overensstemmelse med denne Forbundslovs Karakter,
at den ene af de to Stater kan forblive neutral, selv om den anden
indvikles i Krig.
Til § 20. Ved at bestemme, at Loven træder i Kraft den 1ste
December d. A., formenes det, at der vil være givet rundelig Tid
til, at den kan blive vedtaget af Altinget, godkendt af de island-
ske Vælgere og vedtaget af Rigsdagen.
Reykjavik, 18. Juli 1918.
C. Hage. Joh. Johannesson. Erik Arup.
Bjarni Jonsson fra Vogi. F. J. Borgbjerg. J. C. Christensen.
Einar Arnorsson. ft orsteinn Jonsson.
Ovenstaaende Forslag tiltrædes af Islands Ministerium.
Jon Magnusson. Sig. Eggerz. Sigurdur Jonsson.
IV. Forbundssagen.
Man har nu haft Lejlighed til at gøre sig bekendt med det af
Forbundsudvalget udarbejdede Lovforslag, der blev offentliggjort
i sidste Nummer af »Løgrjetta«, og som ogsaa er blevet offentlig-
gjort i alle Reykjavik-Blade, tilligemed Udvalgsmedlemmernes Be-
mærkninger og Forklaringer. Sagen er saa tidt og grundig bleven
drøftet her i Bladet før, at det ikke synes nødvendigt at skrive
lange Forklaringer til de enkelte Punkter udover, hvad der op-
lyses i Udvalgsmedlemmernes Bemærkninger. Som det fremgaar
af disse Bemærkninger, har man bygget paa Grundlaget for Ud-
kastet til Forbundslov fra 1908, medens man dog i væsentlige
Punkter er gaaet videre end dette, saa at man nu har fyldestgjort
adskillige af de Folks Krav, som var utilfredse med Udkastet, som
f. Eks. derved, at Island nu i Overenskomstens § 1 utvetydigt
anerkendes som en fri og suveræn Stat, og at Bestemmelserne om
Opsigelse af Fællesanliggender nu er bleven andre end den Gang,
saa at alle Anliggender, med Undtagelse af Kongefællesskabet, nu
kan opsiges. Omtalen af det fælles Forsvarsvæsen er udeladt og
15*