Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 174
— 176 —
Island erklærer sig for stedsevarende neutralt. Handelsflaget er
ved Overenskomstens Stadfæstelse straks opnaaet. Angaaende
forskellige andre Ting findes der ogsaa Bestemmelser, som kan
regnes som en Forbedring. I Forslaget hentydes der til et nær-
mere Samarbejde imellem de nordiske Stater end hidtil, eller et
muligt Forbund af de nordiske Stater, hvilken Tanke sandsynlig-
vis har en stor Fremtid for sig.
Forslaget har faaet en god Modtagelse. I den islandske Presse
har der hidtil været Enstemmighed i saa Henseende. Selv om
der naturligvis kan tvistes om enkelte Punkter og der kan siges,
at man kunde have fundet en heldigere Ordning, saa vil der intet
være vundet ved en saadan Strid, naar man er bleven enig om,
at Forslaget i alle Hovedpunkter er saaledes beskaffent, at det
bor modtages. Forslaget kan herefter ikke blive ændret. Vort
Folk skal nu ved Folkeafstemning afgøre, om det vil antage det
i dets nuværende Skikkelse eller forkaste det. Og der er ikke
mindste Tvivl om, at her i Landet bliver det vedtaget med en
overvældende Majoritet.
»Logrjelta« 31. Juli 1918.
V. Forbundsloven.
Det er nødvendigt, at man gør sig klart, hvad der er vundet
ved det nye Forslag til Forbundslov.
Det bør i den Henseende først og fremmest bemærkes, at
Danskerne nu har betragtet os som en fuldtud selvstændig Part i
Forhandlingerne, ligeberettiget med dem selv. De betragter os
derfor ikke mere som en Del af Danmark.
Hvad de har givet Afkald paa og anerkendt, er følgende:
1. At de anerkender Island som en selvstændig og suve-
ræn Stat, ifølge § 1.
2. At de har givet os Ret til at besørge vor Fiskeriinspek-
tion, naarsomhelst vi maatte ønske det, jvfr. § 8.
3. At de giver os Ret til at have vor egen Mønt, jvfr. § 9.
4. At de har givet os Ret til at oprette en indenlandsk Høje-
steret, naar vi ønsker det, jvfr. § 10.
5. At de har befriet Landet for alt Forsvarsforbund med
Danmark, jvfr. § 19 og den forklarende Bemærkning til den.
6. At vi nu faar et særligt Handelsflag.
Alt dette er en naturlig Følge af, at vi nu har faaet Dansker-
nes Anerkendelse af, at vi er suveræne med Hensyn til alle vore
Anliggender, en suveræn Stat.
Hvad Danskerne har betinget sig til Gengæld, er følgende:
1. At vi har en fælles Konge sammen med Danmark og yder
et Bidrag til Kongen og Kongehuset, hvis Størrelse vi selv be-
stemmer, jfr. §§ 1—5.
2. At danske Statsborgere nyder paa Island i enhver Hen-
seende lige Ret med indfødte Islændere, deri indbefattet Ret til Fi-