Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 177

— 179 —
Bopæl her i Landet skal være en Betingelse for at drive Han-
del, Industri o. s. v. her. Dette maa alle bosiddende i Udlan-
det finde sig i, ligesaa vel islandske og danske Statsborgere som
andre. Kun om Retten til Fiskeri findes her en Undtagelse. Den
har danske Statsborgere, selv om de ikke er bosatte her i Landet.
Men dette har kun Betydning for Færingerne, thi andre danske
Statsborgere vil sandsynligvis ikke i nævneværdig Grad benytte
sig af denne Ret.
3. Følgende Anliggender har Island straks eller kan naar-
somhelst overtage:
a. Statsborgerretten (Indfødsret, Borgerret). Se § 6 og Be-
mærkn.
b. Flaget. Jvfr. Bemærkn. til Forslaget.
c. Møntvæsenet. I Følge § 9.
d. Fiskeriinspektionen. I Følge § 8.
e. Højesteret. Se § 10.
4. Det bemærkes, at Island har intet Forsvarsvæsen fælles
med Danmark. Island erklærer sig ogsaa neutralt i Følge § 19.
Sammenlignet med Udkastet af 1908 er Hovedforskellen
denne:
1. Det er tvivlsomt og derfor i høj Grad omdisputeret blandt
Fagmænd, om Island var blevet suverænt efter Udkastet af 1908.
Efter Forslaget af 1918 er Islands Suverænitet utvetydig og de
to Landes Forbindelse derfor folkeretlig, men ikke stats-
retlig.
2. Efter Udkastet af 1908 var
a. Kongens Civilliste,
b. de udenrigske Anliggender og
c. Forsvars væsenet
uopsigelig fælles. Nu er der intet fælles Forsvar s væsen eller Ci-
villiste (se § 5). I 1908 blev der intetsteds sørget for, at Island
kunde kræve, at sagkyndige Mænd med Hensyn til islandske For-
hold blev ansatte i Udenrigsministeriet. Nu er der sørget for dette.
Danmarks Traktater med andre Stater var bindende for Island
uden dettes Samtykke. Der bestemtes kun, at ingen Traktat, der
særlig vedrørte Island, skulde kunne gøres gældende for Island
uden vedkommende islandske Myndigheders »Medvirkning«.
Men nu bliver ingen mellemstatlige Overenskomster forpligtende
for Island uden vedkommende islandske Myndigheders »Sam-
tykke«. Og nu er Danmarks Ledelse af Islands Udenrigsanlig-
gender opsigelig efter 25 Aar.
3. Efter Udkastet af 1908 kunde vi oprette en egen Høje-
steret »ved Omordning af Retsvæsenet«. Nu er dette ingen Be-
tingelse. Vi kan oprette en Højesteret paa Island uden nogen Om-
ordning af vort Retsvæsen. Efter Udkastet af 1908 behøvede den
danske Højesteret ikke at have noget islandsk Medlem, men
efter Forslaget af 1918 er dette en Pligt, saalænge denne Ret ud-
over Domsmyndighed i islandske Sager.