Atlanten - 01.01.1918, Síða 183

— 185 —
Syssel (Benedikt Sveinsson) synes nærmest at antage, at det vil
bevare Fiskeriinspektionen som et Fællesanliggende. Men det er
ikke Tilfældet. Efter det foreliggende Forslag er intet fælles
undtagen Kongen, thi de Anliggender, som han sandsyn-
ligvis vil regne for Fællesanliggender efter dette Forslag, skal
Danmark kun varetage som Islands Befuldmægtigede, og paa
visse Betingelser, i disse 25 Aar. Dette bestemmes saaledes, fordi
der her er Tale om islandske Anliggender, men ikke Fællesan-
liggender. Afen ikke nok hermed. I Forslaget 1909, som han var
saa overmaade godt tilfreds med, staar der ogsaa (i den samme
Paragraf):
»Saalænge Danskerne besørger Fiskeriinspektionen ny-
der de lige Ret med Islændere med Hensyn til Fiskeri paa
islandsk Søterritorium« o. s. v.
Herved er der ved Lov bestemt den samme Ret for Dan-
skerne, som vi efter Forslaget 1918 giver dem af vor suve-
ræne Magtfylde (Ben. Sveinsson: Hvorlænge?). For 26 Aar
i det mindste, men efter Forsi. 1909 (§ 7) indtil Opsigelse finder
Sted i Overensstemmelse med Bestemmelserne i § 5 i bemeldte
Forslag. Danskerne skal da, endogsaa efter Forslaget 1909, be-
holde denne Ret saalænge de udøver Fiskeriinspektionen, og hel-
ler ikke dér behøver de at udvide Inspektionen, men kun ind-
rette den efter deres Forgodtbefindende. Dermed er denne Ind-
vending hos det ærede Medlem fuldstændig gendrevet, og det er
en mindre hyggelig bagvendt Forestilling, hvis han tror, at andre
bar glemt de Hovedpunkter, som vi alle nu i flere Aartier har
faaet indbanket i vore Hjærner, skønt nogle Islændere baade før
og senere i enkelte Henseender er faret vild.
Vi kommer da til § 4, 1. Stykke, i Forsi. 1909:
»Danskere, bosatte paa Island, skal fuldtud nyde lige
Ret med Islændere, og Islændere, bosatte i Danmark, lige Ret
med Danskere«.
Spørgsmaalet bliver da: Er der nogen Forskel paa dette, og
hvad der siges i § 6 i Forsi. 1918. Det hedder her:
»Danske Statsborgere nyder paa Island i enhver Hen-
seende lige Ret med de paa Island fødte islandske Statsbor-
gere og omvendt.«
Her er ingen Forskel, medmindre den da er til Fordel for os,
naar lige undtages dette Ord »bosatte«. Men det er givet, at vi
vil gøre fast Bopæl til Betingelse for Nydelsen af slige Rettigheder.
I den samme Paragraf hedder det, som bekendt, ogsaa:
»Adgang til Fiskeri paa hvert af de to Staters Søomraa-
der er i lige Grad fri saavel for danske som for islandske
Statsborgere uden Hensyn til Bopæl«.
Dette giver gennem Modsætningen til Kende, at Bopæls-Be-
tingelsen forudsættes med Hensyn til det første Punkt. Det er