Atlanten - 01.01.1918, Síða 184

ogsaa blevet oplyst, at de danske Delegerede paa sin Side vilde
beholde fast Bopæl som Betingelse for Retten, og det er derfor
en Selvfølge, at det samme kommer til at gælde hos os.
Det er disse to Ting, som hovedsagelig, hvis ikke udeluk-
kende, har bevirket, at det ærede Medlem for N.-Tingø Syssel
(B. Sv.) saa voldsomt bekæmper Forslaget. Det er dette, som han
kalder »at bortforhandle sin Ret«, og som han anser Brud paa
Reglen: »Island for Islænderne«, til stor Skade for Island. Man
vilde herved overgive »Landets rige Rigdomskilder« til Dansker-
ne. Men dette har han jo selv vedtaget i 1909 som de vi-
destgaaende Krav, vi kunde gøre og burde gøre.---------------
Han gav sig til at oplæse en Resolution, som »Selvstændig-
hedspartiet« eller Partifraktionen havde vedtaget i sidst afvigte
April Maaned. Det er vitterligt, at den Resolution vedkommer
hverken mig eller andre det allermindste. Men forøvrigt tror jeg,
at man kan sige, at de Medlemmer, der var med til at vedtage Re-
solutionen, ikke har handlet imod den. Han sagde, at den gik ud
paa ikke at gaa med til en Overenskomst om andet end en »ren
Personalunion «.
Jeg vil nu spørge Folk, dersom de vilde svare derpaa, hvad
de betragter som Personalunion, eller om nærværende Forslag
ikke bestemmer denne? Jeg venter ikke Svar fra det ærede Med-
lem for N.-Tingø Syssel, thi han gav den Forklaring, at det var
ikke »Personalunion«, dersom noget Anliggende var fælles, skønt
dette dog kan være saaledes i Følge en Overenskomst. I forelig-
gende Tilfælde er, som jeg allerede har fremhævet, jo intet an-
det fæl le s end Kongen, men det øvrige, hvorom Striden
staar, overlader Island Danmark af sin suveræne Magt-
fylde at varetage i Følge F uldmagt for et bestemt
Tidsrum. Det er da klart, at der her ikke er Tale om Real-
union. Og ingen, som forstaar sig paa, hvad det er, som kaldes
Personalunion og Realunion, vil heller finde paa at kalde dette
andet en en ren Personalunion.
Endvidere oplæste det ærede Medlem for N.-Tingø Syssel
(B. Sv.) en Resolution, som han paastod, at Suverænitetsudvalget
havde vedtaget. Man er, saa vidt jeg kan skønne, heller ikke
kommet i Strid med den. Den Resolution handler kun om, hvad
man skulde fastholde overfor Delegationen med Hensyn til For-
men og til at begynde med. Først skulde der laves en Overens-
komst om Personalunionen, og derefter en Overenskomst om et
eller flere Anliggender, som f. Eks. de udenrigske Anliggender,
dersom den danske Regering skulde lede dem. Men dette er kun
en Formsag.
Her foreligger nu kun ét Forslag til Overenskomst, som er
inddelt i flere Afsnit. Hvert Afsnit handler om en særskilt Del af
det, som foreligger som Helhed. Det første Afsnit handler om
Anerkendelsen af vor Suverænitet i en Personalunion, og derefter
kommer Overenskomsten eller dennes forskellige Punkter o. s. v.
Det er fuldstændig irrelevant, om disse Bestemmelser findes paa et