Atlanten - 01.01.1918, Page 186

188
rum, end vi er for Tiden, eftersom mange, desværre, betvivler
Viljen og Interessen derfor hos Folket i disse Tider.
Jeg skal til Slut bemærke, at jeg, hvad saa end andre maatte
sige derom, betragtede det som selvfølgeligt, at man burde optage
hele Sagen til Behandling, men ikke Flaget alene eller enkelte
Punkter, som der ingen Sandsynlighed var for, at Kongen vilde
gaa med til, endsige andre Danskere. Ved at optage hele Sagen,
saaledes som man her har gjort, er Knuden ogsaa bleven løst i
Flagsagen og paa alle andre Punkter, som har været Genstand for
en theoretisk Strid. Vi har nu faaet vor Ret og samtidig den
Tryghed, som Selvstændigheden bør give. Men hvorledes denne
Forbindelse mellem disse to suveræne Folk kommer til at spænde
af i Praksis, det maa selvfølgelig Erfaringen vise.
(«/sa/bZd« 7. Septbr. 1918.)
XII. Forbundssagen.
Altingssamlingen (o: Efteraarssamlingen) sluttede i Gaar (o:
10. Septbr.) Kl. 5. Samtidig med at Formanden for det forenede
Alting, Byfoged Joh. Johannesson, erklærede Samlingen for slut-
tet udtalte han sig saaledes:
Denne Samling, den korteste, der nogensinde er bleven holdt
— den har kun varet 9 Dage (o: 2.—10. Septbr.), -— har for sit
Vedkommende afgjort den betydningsfuldest Sag, som Altinget
nogensinde har haft til Behandling, Overenskomsten med vor For-
bundsstat, Danmark, om at Island skal anerkendes og erklæres
for at være en fri og suveræn Stat, stedsevarende neutralt ogkun
i Personalunion med Danmark *).
Denne Overenskomst er fra vor, islandsk, Side bleven ved-
taget med en overvældende Majoritet af Altingets Medlemmer, og
den vil snart blive Genstand for Afstemning blandt alle Altings-
vælgere i Landet til Bekræftelse eller Forkastelse.
Det er det nævnte Altingsflertals Ønske og Haab, at vort
Folk slutter sig ikke mindre varmt til Overenskomsten end Al-
tinget, og at ogsaa dettes Flertal vil give den en bekræftende
Stemme, at den danske Rigsdag for sit Vedkommende vil vedtage
den, og at den vil blive stadfæstet af vor fælles Konge.
Det er vor alles inderlige Ønske og Haab, at det islandske
Folk vil forstaa at bruge sin Suverænitet paa rette Maade og at be-
vare den, og at den i Fremtiden maa vise sig som en kraftig
Løftestang til sande Fremskridt i aandelig og materiel Hen-
seende.
Det give Gud.
(»Løgrjctta« 11. Septbr. 1918.)
*) Denne Udtalelse om Forbundets Natur er særdeles bemærkelsesværdig,
da det lier drejer sig om en officiel Erklæring om den rigtige Opfattelse heraf,
afgivet af Altingets Præsident (der tillige var Formand for den islandske
Fraktion af Delegationen) til det samlede islandske Folk, forinden dette gik
til den afgørende Afstemning om Forslaget.