Atlanten - 01.01.1918, Page 187

189 —
Den islandske Forbundssag.
XIII. Det nye Forbundslovforslag.
Af Professor juris ved Islands Universitet Ldrus H. Bjarnason.
(Medlem af Den dansk-islandske Kommission af 1907—08).
et var ganske vist ikke noget stort Morgenmaaltid, der blev
1J tildelt os af Danskerne ved den saakaldte Rigslov af 1871,
og det er da vistnok af nogle blevet kaldt for »det lille Morgen-
maaltid« (o: det første Morgenmaaltid). Men det bestod dog af
saa mange Retter, og blev gennem Forfatningsloven af 1874 ser-
veret saaledes, at vi har faaet en hel Del ud af det, navnlig efter
Ministeriets Overflytning til Island i 1904.
Sondringen mellem »Særanliggender« og »Fællesanliggender«
har ikke været af den Nytte for Rigslovens Fa:dre, som det nok
har været Meningen, den skulde blive. Særanliggendernes Antal
var oprindelig kun 9, mens alle andre Anliggender skulde være
Fællesanliggender« paa den højst ejendommelige Maade, at Dan-
skerne skulde være ene raadige over de fælles Anliggender.
441 Fællesanliggender har man, foruden Kongen, indtil for
kort Tid siden henregnet følgende: de udenrigske Anliggender,
Fors vårs væsenet, Fiskeriinspektionen, Indfødsretten, Møntvæse-
net, Højesteret, Handelsflaget og den saakaldte Rang. Men alle
disse Anliggender er dog fra vor Side i større eller mindre Grad
bleven behandlede, som om de var Særanliggender. Til Bevis her-
paa skal kun løselig nævnes enkelte Eksempler fra vor Lovgiv-
ning angaaende disse Anliggender, som dog saavel Rigslovens § 1
som Forfatningslovens § 1 undtager fra enhver Lovgivningsindfly-
delse fra vor Side. De paagældende Lovsteder anføres i Anmærk-
ninger under Teksten, for at Læseren uden større Ulejlighed skal
kunne overbevise sig om, at endogsaa Rigslovens og Forfatnings-
lovens Giver selv har brudt det Grænseskel, som han havde sat
imellem Særanliggender og Fællesanliggender. Og dette er og-
saa ret naturligt. Sondringen mellem Sær- og Fællesanliggender
er i mange Tilfælde lutter Indbildning, og derfor i lige Grad
uigennemførlig i Praksis. De udenrigske Anliggender
eksisterer f. Eks. ikke som en særegen Klasse af Sager. Ethvert
saakaldt Særanliggende er uundgaaelig for saa vidt »dobbeltsi-
digt«, som den ene Side vender indadtil og den anden udadtil.
16