Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 188

— 190
Hvilken Fornuft er der f. Eks. i at indrømme, at Handel og Land-
brug er Særanliggender, men samtidig benægte, at de Myndighe-
der, der leder disse Særanliggender, kan lægge dem tilrette udad-
til, f. Eks. bane Vejen for Køb af udenlandske og Salg af islandske
Varer, ved Mellemkomst af den særlige Myndigheds Embedsmænd.
Det har ogsaa vist sig ugørligt at overholde Forbudet mod vor
Lovgivnings Behandling af de fælles Anliggender.
Det har f. Eks. været Lov hertillands lige siden 18781),. at
Islands Minister kunde direkte »forhandle med fremmede Staters
Regeringer« om Fyrafgift af de Fiskerskibe, der kommer derfra
for at drive Fiskeri ved vore Kyster. Man har endogsaa fundet
sig i, at en islandsk Regeringsmyndighed blandede sig i de uden-
rigske Anliggender i Praksis. Man kan i saa Henseende nøjes med
at nævne Samkvemskonsulenten før Krigen, og Varetagelsen af
vore Handelsinteresser i England og De forenede Stater i den sid-
ste Del af Krigsperioden, ved Mellemkomst af faste Agenter, som
Landets Regering har udsendt. Beslutningen herom skal være
bleven tagen, uden at man i Forvejen forhørte sig hos det danske
Udenrigsministerium eller bagefter søgte dettes Samtykke. Og
dette er særdeles forstaaeligt. En indre og ydre Side af ethvert
Særanliggende er ligesaa selvfølgelig som en Forside og Bagside
af et Hus, Bryst og Bag paa et Menneske2). Og Nellemann, som
samarbejdede med Kongen paa Stadfæstelsen af den ældste Fyr-
afgiftslov, og som ikke plejede at faa ondt af Sanktionsnægtelser,
vilde nok heller ikke have tilraadet Stadfæstelsen af en saa følge-
tung Afvigelse fra den danske Lære om Ledelsen af de udenrig-
ske Anliggender, hvis han ikke havde fundet det paakrævet, at
Landets Styrelse uden noget Mellemled kunde lægge en i den
Grad ligetil og praktisk Sag tilrette. Det er dog ikke umuligt, at
den gamle Herre vilde have haft en Del Betænkeligheder, dersom
han havde haft Anelse om, at baade Regeringen og den juridiske
Undervisning godt og vel 25 Aar senere vilde blive overflyttet til
Island.
F orsvarsvæsenet har, ret beset, aldrig været et Fæl-
lesanliggende. Vi har aldrig med Mandskab eller med Penge bi-
draget til Danmarks Hær eller Flaade. Det eneste islandske For-
svarsvæsen er vor Ret og Pligt til efter ringe Evne at forsvare
*) Lov Nr. 4 1878, § 1, jfr. nu Lov Nr. 55 1917.
2) Jfr. nærmere om Fællesanliggenderne: Min Stjdrnlagafrædi (Statsret) og
skrevne Forelæsninger.