Atlanten - 01.01.1918, Side 193

— 195 —
Og her i Landet: fuldstændig Enighed om, hvad Forhand-
lingerne skulde gaa ud paa, og Altinget tilstede til Medvirkning og
Beslutning. Og Manden i Spidsen en særdeles behændig Mand.
Men Lykken er dog ikke helt gaaet Danskernes Dør forbi,
eftersom man for Tiden i vort Land sikkert gennemgaaende
tænker mere paa Mad og Pengeerhverv end nogensinde før, og
da naturligvis i samme Grad mindre paa det andet.
Vi kommer da til at se paa de nye Vilkaar.
De serveres i samme Form som i 1908, som et Lovforslag,
som det er Meningen, at hvert af Landene for sig skal vedtage,
Det er derfor ikke rigtigt at kalde Forslaget en »Overenskomst«,
som nogle Aviser har gjort. Men eftersom det er af ulige større
Vigtighed, hvormed der er bakket op, end hvori det serveres,
skal vi ikke her opholde os ved Formen af Fadet, udover at For-
slaget bestaar af 20 Paragraffer og er inddelt i 7 Afsnit. Det større
Paragrafantal end i det første Forslag (1908) skyldes hovedsage-
lig det, at det nye Forslag har en særlig Paragraf om hvert Fæl-
lesanliggende, medens de tidligere alle var bleven sammentrængte
i én Paragraf, der dog bestod af flere Stykker, og Stoffet denne
Gang ogsaa gennemgaaende mere leddelt eller specificeret.
Jeg skal villigt indrømme, at det nye Forslag i visse Punk-
ter er bedre end dets Forgænger, hvad det ogsaa uundgaaelig
maatte blive. For det første fik de Vilkaar, som vi den Gang
havde faaet Tilbud om, og som den Gang sandelig kunde anses
for antagelige, en ilde Medfart paa Altinget i 1909. Og for det an-
det har den Angrebsmethode, som man, ikke mindst efter 1908,
har anvendt, at indsnævre de »fælles Anliggender« ved at ud-
vide Omraadet for de »særlige Anliggender«, ført os et godt Stykke
fremad.
Forslaget etablerer ikke en saakaldt Personalunion imellem
de to Lande, og den Slags Forbindelse har heller ikke haft bedre
Resultat at opvise end som saa, at den nu ikke mere findes, i
alt Fald ikke i vor Verdensdel (Europa). Landenes Forbindelse
bliver en saakaldt Realunion, saalænge noget andet Anliggende
end selve Kongen er fælles for Landene. Men den er samtidig
anderledes end andre Realunioner, eftersom alting kan opsiges,
undtagen Kongefællesskabet, og den bliver til Personalunion, naar
Forbindelsen med Hensyn til alle andre Fællesanliggender end
Kongen er ophævet.
Hovedfordelen ved Forslaget er Landets Neutralitet og