Atlanten - 01.01.1918, Síða 196

— 198
i Bedømmelsen af 1—2 islandske Sager om Aaret. Man vilde nok
finde, at det laa betydelig nærmere, hellere at forøge Antallet af
Overrettens Medlemmer med 1 eller 2, eftersom denne Ret al-
ligevel er bleven for faatallig, og gøre den til Højesteret. Der
findes ogsaa de Steder, hvor man kun har to Instanser, en Under-
ret og en Højesteret (Overret). I København gaar f. Eks. saavel
private Sager som Kriminalsager direkte til Højesteret fra de der-
værende Underretter, Hof- og Stadsretten og Kriminal- og Po-
litiretten.
Med Hensyn til Mønt væsenet kan det nye Forslags Be-
stemmelser betragtes som de samme som før, med den Undtagelse,
at vi nu skal kunne overtage det uden nogen Opsigelse, hvad der,
ligesom nogle af de andre Ting, sandsynligvis snarere vil være en
Tilfredsstillelse for vor Ærgerrighed, end at det kommer til at
bringe os nogen reel Fordel.
Fiskeriinspektionen skal vi kunne overtage, naar
som helst vi ønsker det, medens der efter det ældre Forslag for-
langtes en Opsigelse. Men dels smager denne Nybestemmelse ikke
synderlig af Nyt efter Oprettelsen af Søterritoriumsfondet i 1913,
dels vilde det ikke betyde nogen fuldkommen Vinding, eftersom
Danskerne, som vi senere skal berøre, skal beholde Fiskeriretten
paa Søterritoriet, indtil denne maatte blive opsagt særskilt eller
da samtlige Fællesanliggender.
Rangen bliver ikke berørt i noget af Forslagene. Men ef-
ter § 6 i det nye Forslag, som vi snart skal se lidt nærmere efter
i Sømmene, behøver man ikke at opgive Haabet om at kunne faa
»Raad« og andre lignende Herligheder til Laans sydfra. Men for
øvrigt burde det for et suverænt Land ikke være forbundet med
store Vanskeligheder at tilvejebringe til eget Brug en lignende
Opmuntring for de af dets Børn, der maatte sætte Pris paa saa-
dant.
Angaaende den saakaldte Indfødsret findes der ingen
Særbestemmelse i det nye Forslag. Den skjuler sig i Skyggen af
§ 6. Alle Lande reserverer deres Borgere flere eller færre Rettig-
heder, udover dem, der tilstaas Udlændinge. De fleste Steder er
disse Forrettigheder forbeholdt dem, der er fødte af indenlandske
Forældre (selv om de er fødte i Udlandet), eller dem, som er fødte
i selve Landet. Nogle Steder forbeholdes de dem, der i længere
Tid har haft lovlig Bopæl i Landet. Men allevegne er der bleven
gjort Forskel paa indenlandske og udenlandske, selv i Forbunds-