Atlanten - 01.01.1918, Page 201

203 —
lige Bestemmelser om Danskernes Fiskeriret og om danske Skibe,
dersom ingen Særrettigheder, udover dem, der følger af § 6, 1.
Stykke, skulde indeholdes i disse Særbestemmelser (§ 6, 3. og 4.
Stykke).
I Anledning af § 6, 5. Stykke, skal vi bemærke, at vi nu læg-
ger Told ligesaa vel paa danske som paa andre udenlandske Va-
rer, ganske som vi ønsker, medens Danmark ikke har lagt Told
paa vore Varer. Efter det nye Forslag kan Danskerne lægge Told
paa vore Varer efter deres Forgodtbefindende, og der er ganske
vist lige . Ret med os, men det vilde nok ikke bringe os økonomisk
Fordel, hvis det kom dertil, at de benyttede sig af denne Ret.
Det vil de sandsynligvis heller ikke gøre, saalænge de ser deres
Fordel ved at handle med os.
Forresten er det rigtigt at bemærke, at der sandsynligvis ikke
truer os nogen stor, og allermindst nogen snarlig eller overhæn-
gende Fare fra Danskerne gennem § 6. Bortset fra Færingerne
har de i de senere Aar kun lidt søgt til vore Kødgryder, og vort
Søterritorium er stort nok baade til os og Færingerne. Derimod
var en Bemærkning maaske ikke af Vejen om, at andre mu-
ligvis vilde forlange, at man skulde give dem en lignende Lige-
stilling som Danskerne. Men det er dog temmelig forskellige Ting
at sammenstille saadant med den Ligestillethed, som udtrykke-
lig forbeholdes Danskerne i § 6, eftersom den nok vil blive be-
tragtet som en Slags Løsepenge. Forøvrigt kan man næppe ved
Hjælp af Love alene i et fattigt Land, men med store Udviklings-
muligheder, forsvare sig imod den farligste fremmede Indflydelse,
Pengemagtens overvældende Styrke. Der kommer det ikke min-
dre an paa Karakterstyrken hos dem, der er Indehavere af
Magten.
Efter Udkastet 1908 skulde Danmark udrede til os U/2 Mil-
lion Kroner til Gengæld for, at det saakaldte Tilskud, 60,000 Kr.
aarlig, da skulde bortfalde. Derimod skulde islandske Studenters
Fortrinsret til Regens- og Kommunitetet den Gang opretholdes.
Det blev heller ikke betinget, at Danmarks Udgifter til vort
Kontor i København skulde bortfalde. Det er i alle Maader na-
turligt, at vi selv bekoster Varetagelsen af vore Interesser i Kø-
benhavn. Noget lignende gælder om Ophævelsen af vor For-
trinsret til Regensen, i alt Fald hvad angaar de Studenter,
som kan blive uddannede herhjemme. Men hvordan det nu end
forholder sig hermed, kan man ikke sige, at vore Repræsentan-