Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 205

— 207
at gennemføre Forslaget og klogere end Fremgangsmaaden i
1908; men mere frisindet kan den næppe kaldes.
Den danske og den islandske Tekst stemmer gennemgaaende
godt overens. Dog svarer Ordet »gagnkvæmt« i § 6 ikke til
det danske Ord »omvendt«. »Gagnkvæmur« vilde være en
korrekt Oversættelse af »gensidig«, jfr. ogsaa Bemærkningen
til § 6, men urigtig Gengivelse af det andet. »Gagnkvæmur« be-
tyder hyppigst det samme som »b å 6 u m m e g i n« (paa begge
Sider). Men nogen Skade gør dette dog næppe, eftersom det
danske Ord »omvendt« er utvetydigt i denne Forbindelse, og
Voldgiftsnævnet saaledes sammensat, at man i Tilfælde af
Uenighed, vilde lade den danske Tekst blive den afgørende.
Man kan heller ikke siges at have brugt for kraftigt Ud-
tryk ved at gengive »til Behandling af« i den danske
Tekst, i Slutningen af § 7, 2. Stykke, med »til j)e s s a5 starfa
a6« paa Islandsk. Noget lignende gælder sandsynligvis »var-
6a« (hæ6i Danmorku og I?land) i § 12 som Gengivelse af »af
fælles Betydning« i den danske Tekst, ingen af disse Unøj-
agtigheder vil dog volde nogen eller synderligt. Men. Ordet
»afrek« i § 6, 5. Stykke, er mindre tiltalende i den Betyd-
ning, hvori det bruges paa dette Sted, men bliver rnaaske be-
dre, naar man vænner sig til det.
Selv om der saaledes mangler noget i, at Forslaget opfylder
alle vore højeste Ønsker, behøver det ikke at vække nogen For-
bavselse hos noget nogenlunde billigt tænkende Menneske.
Sandsynligvis vil de Mangler, som nogle Danskere vil finde, at
det, betragtet fra deres Side, har, hverken blive færre eller i de-
res Øjne mindre betydelige, end de Mangler, vi her har frem-
hævet. Det sker sjælden, at det lykkes den ene forhandlende
Part at gennemføre alle sine Krav. Mindst kan man vente
et saadant Resultat, naar den ene Part er betydelig stærkere end
den anden. Men allermindst kan man dog give vore Repræsen-
tanter Skylden for de Mangler, som Forslaget maatte være be-
lemret med. De vil nu kunne sige, ligesom deres Forgængere
vilde have kunnet sige i 1908, at de fandt sig i Udfaldet som ret
tilfredsstillende, skønt de vilde have taget imod mere, hvis de
havde kunnet faa det.
Forslaget, der, ligesom forresten de fleste Menneskeværker,
tager sig bedre ud ved første Øjekast, end naar det bliver set
efter i Sømmene, betegner en gennemgribende For-