Atlanten - 01.01.1918, Síða 221
223 —
staar til Tjeneste for disse med alle Oplysninger angaaende
Ejendomspriser o. s. v.
Nordmandsforbundets Aarsbidrag er omkring 50000 Kr.;
disse Penge kommer ind dels ved Kontingent fra de ordinære
Medlemmer, der tidligere ydede 4 Kr. pr. Medlem samt 1 Kr.
for Tidsskriftet, men Bidraget er nu sat op til 6 Kr., og dels
ved et Bidrag af 10 Øre pr. Medlem fra de Foreninger, der har
indmeldt sig i Forbundet. Selv med det forhøjede Bidrag, kan
Indtægterne imidlertid ikke dække Udgifterne, og man har der-
for skabt et Fond, hvis Renter skulde bidrage til at dække de
løbende Udgifter. Der er til dette Fond tilvejebragt 64000 Kr.,
og det er ikke mindst de udvandrede Nordmænd, der har bi-
draget til dets Dannelse. Desuden ejer Forbundet et Byggefond
paa 150000 Kr., saa godt som udelukkende skabt af udvandrede
Nordmænd. Det var dette Forbund, som vi havde tænkt os
kunde tjene som Mønster for vor Forenings Virksomhed, og
Taleren var ikke i Tvivl om, at der her var en Opgave af meget
stor Betydning at tage op. Men efter at have undersøgt Stem-
ningen herhjemme, var Taleren kommen til den Opfattelse, at
der ikke var nogen Tro paa, at det kunde gaa her hjemme.
Skal Sagen gennemføres, maa vi først og fremmest have en
Leder, der selv tror paa Sagen med Liv og Sjæl, og betragter
det som sin Livsopgave at føre den igennem, og saalænge han
ikke var fundet, kunde Taleren for sit Vedkommende ikke an-
befale at tage Sagen op.
Cand. jur. Thott Hansen fandt, at Tanken absolut burde
tages op, og at del burde gøres nu, da Foreningen, saafremt
den ikke søgte nye Veje, ellers maatte anses for dødsdømt.
Imidlertid var der jo ogsaa andetsteds nationale Foreninger,
der kunde tages til Forbillede; de findes baade i England, Schweiz
— og ikke mindst »Alliance francaise« har jo udfoldet en betyde-
lig Virksomhed. Den norske Forening, »Nordmandsforbundet«,
havde Taleren egentlig ikke truflet før, og den var næppe af
særlig fremtrædende Betydning; skulde man helt ud følge dens
Eksempel, kom man maaske endog til at bygge paa en for ud-
strakt folkelig Basis, og dette kunde have den uheldige Følge,
at Foreningens Evne til enigt Samarbejde blev forringet, og at
den heller ikke udadtil kunde optræde med tilstrækkelig Sær-
præg og Autoritet. I Norge er det muligt nødvendigt at have
saa bred en Basis, thi i det hele taget var vist de norske Ud-