Atlanten - 01.01.1918, Síða 225

— 227
paa de dansk-vestindiske Øer og derefter paa Island, er der af
de danske Atlanterhavsøer, foruden Grønland, kun Færøerne til-
bage, og dér gaar Bevægelsen jo ogsaa allerede samme Vej som
paa Island: bort fra Danmark. Foreningen har i Virkeligheden
overlevet sig selv — den ringe Deltagelse paa denne og den
foregaaende Generalforsamling viser det allerbedst. Bestyrelsens
Flertal havde dog ment, at det ikke vilde være rigtigt, vi i Dag
tager nogen Beslutning, men Taleren kunde, ihvorvel han ved
at se ud over den faatallige Forsamling meget vel kunde forstaa
dette Standpunkt, dog ikke anbefale dette, thi naar vi møder
til en Generalforsamling, er det ikke alene vor Ret, men ogsaa
vor Pligt at tage en Beslutning angaaende de Sager, der fore-
ligger til Behandling. Den Beslutning, vi tager, kan dog muligt
ogsaa betyde noget for de Medlemmer, der sidder hjemme, og
Sagen vil da faa et bestemt Grundlag, naar den skal udgaa til
skriftlig Afstemning. Lovene forudsætter jo ogsaa, at General-
forsamlingen først maa tage en Beslutning om en Sag, før
denne kan udgaa til skriftlig Afstemning, og selv om vi kun
er faa til Stede paa Generalforsamlingen i Dag, bør vi tage
Stilling til Sagen. En Afstemning i Dag vil jo ogsaa kun
komme til at virke som en Prøveafstemning, og nogen Skade
kan den aldrig komme til at gøre.
Professor C. Hansen Osten feid var gaaet fra de Forhand-
linger, der fandt Sted for et Par Maaneder siden, med Glæde,
men følte sig meget skuffet over de Udtalelser, der var faldne
i Dag. Den Gang mente man at have fundet den rette Ledelse,
medens man nu staar paa bar Bund. Men selv om vi ikke i
Øjeblikket har Ledelsen, saa har vi dog ikke Lov til at op-
hæve Foreningen og rende fra det hele; vi har Forpligtelser
overfor Færøerne (jævnfør Budgettets Punkt ang. Oprettelse af
Bogsamlinger paa Færøerne), og der har jo ogsaa været Forslag
fremme om at optage et Arbejde for Udbredelse at dansk Litte-
ratur paa Island og omvendt. Der er altsaa en Mulighed for,
at vi ogsaa paa Island under dette Lands nye Stilling kan
komme til at gøre mere Nytte, end Tilfældet hidtil har været.
Med Hensyn til Nordmænd og Danskere i Udlandet vilde ogsaa
Taleren tage Afstand fra Hr. Thott Hansens Udtalelser om
Nordmændene, men paa den anden Side var der heller ikke
nogen Grund til at mene, at Danskerne var daarligere, end de
andre Skandinaver. De nye Formaal, der er skitserede i det