Atlanten - 01.01.1918, Page 226
— 228 —
forelagte Lovændringsforslag, fortjener i høj Grad Støtte. Ta-
leren havde flere Steder i oversøiske Lande haft Lejlighed til at
mærke, hvor taknemmelige Danskerne derude var for ethvert
Bindeled, ethvert Livstegn fra Moderlandet; særlig gælder det
maaske i de fremmede Lande, hvor de Danske er faa, medens
der f. Eks. i Nord-Amerika, i alt Fald stedvis, er saa mange
Danske, at de i mindre Grad trænger til Moderlandets Støtte.
Taleren mente, at der i det hele var en stor og taknemmelig
Opgave at tage op, og vilde meget anbefale, at Foreningen
fortsatte sin Virksomhed under denne nye udvidede Form.
Dr. Krabbe kunde tiltræde, at man maatte opfatte de mange
tomme Stole som et trist Tegn, men paa den anden Side bør man
ikke lægge for meget deri, thi de Spørgsmaal, der optager Sin-
dene i disse Tider, er saa gigantiske, at det er forstaaeligt, at det
kan knibe med at faa Opmærksomheden bundet tilstrækkeligt til
Foreningsspørgsmaal. Det er derfor ikke det rette Tidspunkt til
at forebringe noget Nyt, og efter det fremsatte Forslag er det jo i
Virkeligheden en hel ny Forening, der skal dannes. Det er et helt
nyt Program, der skal tages op, og vi bør derfor udskyde Æn-
dringen, indtil vi kommer ind i mere rolige Forhold; hellere end
starte noget Nyt paa et Tidspunkt, hvor saa mange andre Ting læg-
ger Beslag paa Opmærksomheden, maa Foreningen endnu i nogen
Tid træde Vande. løvrigt kunde Taleren ikke se, at det var nødven-
digt for Foreningen at skifte Navn, thi baade Færøerne og Grøn-
land er jo dog Atlanterhavsøer, og ogsaa paa Island vil der stadig
være Opgaver, som Foreningen kan tage op. Taleren sluttede med
at anbefale, at den "gamle Bestyrelse endnu i nogen Tid vedblev
at fungere, indtil en mere belejlig Tid til at styre en anden Kurs
var inde.
Viceadmiral Wandel udtalte, at den gamle Bestyrelse havde
nedlagt sine Mandater, og at dens Løfte om at fortsætte kun gjaldt
indtil denne Generalforsamling. Taleren vilde forespørge Profes-
sor Ostenfeld, om han vilde være villig til at søge at danne en ny
Bestyrelse.
Professor Ostenfeld takkede for den ærefulde Henstilling,
men hans Tid var saa optaget, at han ikke turde paatage sig dette.
Cand. jur. Thott Hansen spurgte, om man ikke kunde hen-
stille til Medlemmerne at søge den nye Bestyrelse dannet gennem
skriftlig Afstemning.
Viceadmiral Wandel udtalte, at dette jo kun kunde finde