Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 243

245 —
Om Eskimoerne i Grønland.
En Oversigt over Indholdet af nyere litterære Arbejder
ved Kaptajn Daniel Bruun.
VI.
Østkysten.
Indledning. —- Oversigt over Forskningsrejserne.
Som Indledning til Redegørelsen for Resultaterne af Forsk-
ningerne vedrørende Eskimoerne og deres Vandringer paa
Grønlands Østkyst skal her gives en kort Oversigt over denne
Kysts Udforskning.
Det er udenfor al Tvivl, at Islænderne i Fristatsliden har
fundet Vej til og kendt Grønlands Østkyst. -Paa Gunbjørns og
Erik den Bødes Rejser var saaledes store Dele af Sydøstkyslen
bleven sete. Her laa »Midjøkel« med »Rlaaserk«, og sydligere,
nærmest Kap Farvel, laa »Hvidserk«, der vistnok begge var
jøkeldækte Partier af Kysten, langs hvilken ogsaa den islandske
Høvding Thorgils Orrabeinsfostri synes at have rejst, efter at
hans Skib var gaaet under (ca. 998). Han overvintrede bl. a. paa
»Sæløre« hos en Fredløs. I Aaret 1194 blev endelig »Sval-
barde« (o: »de kolde Kyster«) opdagede 4 Dages Rejse Nord for
Langanes, Islands nordøstligste Punkt. Nogle har antaget at
dermed mentes Spitsbergen, andre derimod, at det var en Kyst-
strækning paa Grønlands Østkyst, Nord for Scoresby Sund,
og dette er vel det sandsymligste.
Islandske Geografer fra Middelalderen tænkte sig, at der
fra det nordlige Rusland eller Rjarmeland strakte sig en Række
ubeboede Lande lige til Grønland. Da Spitsbergen endelig i det
11. Aarhundrede blev opdaget, mente man endnu, at dette
Land udgjorde en Del af Grønland.
Saa længe Sejladsen blev opretholdt til Nordbokolonierne i
Grønland, vidste man selvfølgelig, at baade Øster- og Vester-
bygden laa paa Sydvestkysten af Grønland, og selv efter at
den var ophørt, og Koloniernes Skæbne var ukendt, vidste man
meget vel, hvorledes Forholdet havde været. Ja helt ned til
paa Christian den Fjerdes Tid var man klar herover, men nu
skete der paa Kortene den Misforstaaelse, at »Østerbvgden« blev
21