Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 245

— 247
Paa Datidens Kort stod et Stræde tegnet tværs gennem
Landet fra Vest til Øst, det saakaldte Frobisher Stræde, som
Egede haabede at kunne benytte; men det fandtes ikke, og han
gik stadig videre Syd paa og naaede Nanortalik; men her
nægtede hans Baadmandskab at gaa videre, og han maatte
vende hjem, efter dog først at have besøgt forskellige Nordbo-
ruiner i Julianehaabs Distrikt, bl. a. den bekendte Kakortok
Kirkeruin, hvilke han alle troede havde hørt til Vesterbygden.
Egedes Plan var, at der skulde anlægges en Koloni sydlig paa
Vestkysten, eller om mulig paa selve Østkysten, for at man
derfra kunde iværksætte Eftersøgningen af Østerbygden, som
han tænke sig laa paa 63°—64° n. Bredde paa Østkysten. Øm
denne Kyst indsamlede han stadig Oplysninger, naar Lejlighed
gaves.
I sin »Relation« skrev han den 29. Juli 1733, at der
kom nogle fremmede Grønlændere Syd fra og besøgte ham i
Godthaab. Blandt andre fortalte en gammel Kvinde ham om
Østkysten, mere udførlig end han tilforn havde hørt:
»Hun med flere havde for nogen Tid været saa langt omkring
Hukken [o: Kap Farvel] paa den Østre Side som næsten fra Colonien
og til Hukken paa den Vestre Side [altsaa op mod Angmagsalik]; og be-
rettede hun, at der var Folk nok at finde allevegne. De som boe paa
den Vestre Side af Hukken, sagde hun, plejede ofte at besøge dem som
boe paa den Østre Side, desligeste ogsaa de som boe paa Østre Siden
dem som boe paa Vestre Siden, for at tuske med hinanden---Isen
angaaende, da sagde hun, at endskønt den i skrekkelig Mængde aarlig
kommer drivende langs Landet Norden fra, saa er der dog visse Tider,
at der er frit for Is, saa de med deres Kone-Baader kand komme frem,
hvor de ville«.
Efter i sin»Perlu stration« at have omtalt de mange uhel-
dige Forsøg paa at naa Østerbygden ad Søvejen skriver Egede:
»Saa skal der dog være Aabninger nær under Landet, hvor man
kand fare med smaa Fartøyer; thi efter Grønlændernes Sigelse, og
alt som med egen Erfaring og er overenstemmende, sætter Strømmen
udaf Fiordene langs Landet Syd—Vest hen, som giør, at ingen lis kand
blive fast liggendes, men giør Aabning og holder lisen et Støkke fra
Landet, saa Grønlænderne paa visse Tider ubehindret med deres saa
kallede Kone-Baade o: store Baader, har kundet fare frem og tilbage,
skiønt de vel ikke har været saa langt, at de har seet og fundet noget
af de gi. Norskes forfaldne Huuse og Bygninger, som utvivlagtig ogsaa
i ringeste er at finde Rudera af paa Øster Siide«.
21*