Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 247

- 249 —
n. Br., og han landede bl. a. liere Steder paa den nordre Side
af Indløbet til Scoresby Sund (70° n. Br., hvor allerede den
frisiske Hvalfanger Volkert Bohn i 1761 synes at have været
inde. Her ligger det flade Jamesons Land, der har fuld-
kommen Rullestensformation. Paa Strandbredden opdagede han
til sin store Forbavselse forladte eskimoiske Bopladser.
Ogsaa paa flere andre Steder traf han Spor af Eskimoer
i Form af Vinterhuse, Teltringe, Kødgrave o. s. v., men han
saa ingen levende Mennesker. — I sin Beretning om denne
Rejse erklærede han sig overbevist om, at hvis han kun havde
haft Tid, vilde han uden Vanskelighed paa en tre Ugers Tid
have kunnet løbe ned langs med Kysten lige til Kap Farvel, og
gæstet alle de Steder, hvor de gamle Nordboere mentes at have
været bosiddende, og da kun et Tilfælde havde forhindret ham
fra at tage den af ham opdagede Kyststrækning i Besiddelse for
den engelske Krone, fandt den danske Regering heri en
stærk Opfordring til at gøre endnu en Anstrængelse for at faa
i det mindste den Del af Østkysten, der laa de danske Kolonier
nærmest, undersøgt og med det samme faa Spørgsmaalet om
Østerbygdens Beliggenhed endelig afgjort.
Hertil bidrog ogsaa i høj Grad, at der Aaret efter Scoresbys
Opdagelser, eller i 1823, kom en ny interessant Efterretning fra
Grønlands Østkyst om, at der var paatruffet levende Men-
nesker.
Det var en engelsk Ekspedition, som hjembragte denne
Nyhed. Ekspeditionen var bleven udsendt af det engelske Ad-
miralitet, for at Kaptajn (senere General) Sabine, der havde del-
taget i Parrys Polarekspedition til Bafflnsbugten (1819—20),
skulde anstille Pendulobservationer paa forskellige Punkter af
Kysten for derigennem at komme til Kundskab om Jordens
Form. Han var ombord i Skibet »Griper«, der førtes af Kapt.
Clavering og besøgte først Spitsbergen. Efter lykkeligt at have
naaet Grønlandskysten ved 75° og landsat Sabine og hans In-
strumenter paa Pendulum-Øen, undersøgte Clavering Kysten mel-
lem 72° og 76°, som han fandt bestod af høje, stejle Fjælde
med dybt udskaarne Fjorde.
Det var den 18. August 1823, at han under en Baadsrejse
her pludselig, paa den søndre Side af Clavering Øen, stødte
paa en Eskimofamilie — den første og sidste, som nogen
hvid Mand har set i disse Strøg — ja i det hele taget paa