Atlanten - 01.01.1918, Side 248
250
Strækningen Nord for 66° n. Br., hvor den lille Koloni ved
Angmagsalik senere blev fundet.
De Indfødte blev bange ved Synet af de Fremmede og forlod de-
res Sommertelt, som var rejst af Sælskind om en Stang af Drivved og
Hvalben. To af dem blev dog staaende i Nærheden, og dem formaaede
man til at vende tilbage til Teltet. Ved Stranden havde de en Kajak
liggende med Harpuner og Spyd, hvis Skafter var af Træ, medens Spid-
serne mest var af Ben, dog ogsaa i enkelte Tilfælde af Jærn. Den føl-
gende Dag kom hele Eskimofamilien, Mænd, Kvinder og Børn — ialt
12 Personer — til Claverings Telt og tilbød Engelskmændene Spæk og
Hvalros. Til Gengæld gav man dem Beskøjter og saltet Kød, hvilket
de dog straks spyttede ud. Clavering lod nu, til deres store Forbavselse
et af Børnene vaske helt ren, for at han kunde faa den naturlige
Farve og dets Legeme at se. Det viste sig, at den var mørkebrun og
kobberfarvet.
Englænderen fortsatte sin Baadrejse, men paa Tilbagevejen
besøgte han igen Eskimoerne den 23. og 24. August. Han iagttog ved
denne Lejlighed, at de paa samme Maade som de af Parry besøgte
Eskimoer i det arktiske Nordamerika stænkede Vand paa en dræbt
Sæl eller Hvalros, forinden de flaacde dem. De blev i høj Grad for-
bavsede, da en af Matroserne skød en Sæl med Kugle, og den Eskimo,
som hentede Sælen i sin Kajak, begyndte i sin Forbavselse at springe
omkring, da han fik Øje paa det Hul, som Kuglen havde frembragt.
En af Eskimoerne fik derpaa Lov til at afskyde en Pislol, men han
blev saa bange for det Stød, han fik, da Skuddet gik af, at han ilsomt
gemte sig i Teltet. Den følgende Morgen var Eskimoerne forsvundne,
efterladende alle deres Sager, og senere saa Clavering dem ikke. Ej-
hcller nogen af de Ekspeditioner, som siden har besøgt Østgrønlands
Kyst nord for Angmagsalik, har truffet Eskimoer i Live paa denne.
Derimod er der saa at sige paa hele Strækningen fundet eskimoiske
Bopladser, Vinterhuse, Teltpladser, Kødgruber, Grave osv. til Vidnes-
byrd om, at disse Polarmennesker har færdedes her i tidligere Tid.
Kaptajn Graahs Østkystckspedition1).
Haabet om at genfinde Østerbygden levede mægtigt op efter
Claverings Meddelelse om at have truffet Folk — ganske vist
Eskimoer — i Live paa Østkysten.
Af den danske Regering blev der nu altsaa i Aaret 1828
udrustet en Ekspedition under Kaptajnløjtnant i Marinen W. A.
’) IV. .4. Graah : »Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland« (Kbh. 1832).