Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 250

— 252 —
Den 21. Marts 1829 brød Ekspeditionen op. Den bestod af 4 Dan-
ske, 5 Grønlændere og 10 Grønlænderinder, foruden Transportbaadens
Besætning og nogle Kajakmænd, der var antagne til at bugsere. Ved
Friedrichsthal sagde man den civiliserede Verden Farvel og styrede
derpaa den korteste Vej ind i det 8—9 Mil lange Prins Christian
Sund (Ikerasarsiik), som skiller Christan d. IV 0 fra Sydspidsen af
Grønland. Den 1. April naaede de Kekertak, en lille tidligere beboet
0 tæt indenfor det østlige Udløb af Sundet, og her maatte de forblive
i 25 Dage uden at kunne slippe ud for den tæt sammenpakkede Is.
Ernenek viste sig som en dygtig Jæger og Fangstmand, der sjældent
kom tomhændet hjem. Transportbaaden blev nu hjemsendt, og den 26.
April stod de to Konebaade ud af Sundet. — Rejsen begyndte for Alvor
under stadige og ofte voldsomme Ishindringer.
Fra den lille 0 Aluk under 60°, hvor dengang aarlig holdtes et
Marked imellem Østgrønlændere og Befolkningen ved Friderichsthal,
avancerede man kun nogle faa Mil mod Nord til Nenetsuk (N anusek),
det yderste Punkt, hvortil Walløe var naaet, og maatte saa atter blive
Jiggende her i 3 Uger. Der fandtes paa Stedet adskillige Huse, og oppe
paa Fjældet nogle gamle Grave, ved enkelte af hvilke den Afdødes
Fangstredskaber var henlagte, men Stedet laa nu øde, da Befolkningen
var udvandret til Friedrichsthal. Endelig brød Isen op, og efter en an-
strengende Dagsrejse, der satte Roerskernes Taalmodighed paa en haard
Prøve, naaede man ved Nattetid en stor 0, kaldet Iluidlek (Iluilek),
hvor to østgrønlandske Familier havde rejst deres Sommertelt. Konerne
og Børnene var alene hjemme, og Graah bemærkede, at de første slet
intet havde tilfælles med Kvinderne paa Vestkysten; thi begge var de
over Middelhøjde, havde en god Figur, regelmæssige smukke Ansigts-
træk og en renere Hudfarve, og dertil var de langt renligere i deres
Klædedragt. Kysten som hidtil havde haft et temmelig ensformigt Ud-
seende med sneklædte Fjælde af 8—900 Fods Højde, frembød her et
mere malerisk Udseende. Nord for Øen aabnede sig en Bugt, i hvilken
Indlandsisen skød sig ud i tiere Bræer, oven over hævede sig Bjærg-
masser til 3000 Fod, med blaa og purpurrøde Lagdelinger. Formodent-
lig maa Klipperne have indeholdt Masser af Meteorjern, thi ved at
flyttes ti Skridt, var Misvisningen af Kompasset ikke mindre end 14
Grader.
En af Kajakmændene, en lystig ung Fyr ved Navn Ningeoak,
var saa heldig at nedlægge en Bjørn, der dog nær var bleven hans
Bane, eftersom den fandt ham sovende paa Fjældet, og denne Bedrift
skaffede ham en Kone. Ti medens de andre Kajakmænd straks ved
Rejsens Begyndelse uden Præstens eller Degnens Hjælp havde fundet
sig en Kone blandt Roerskerne, havde Ningeoak stadig bejlet forgæves
paa Grund af, at han var »Nellursok« d. e. en uvidende eller Hedning.
Et Par Gange har Graah forgæves talt hans Sag over for de Grusomme;
en bedre Hjælp fik han nu i Bjørnen, thi denne Fangst gjorde et saa-
dant Indtryk paa de skønnes Hjerter — Grønlændernes Hjerte sidder
temmelig nær ved Maven — at han nu kun behøvede at pege for at