Atlanten - 01.01.1918, Side 252

— 254 -
faa, hvem han vilde, hans Valg faldt imidlertid paa en grim gammel
Kælling.
Her laa de rejsende atter indespærrede i Isen i 17 Dage. Det kneb
med Grønlænderproviant, da man ikke havde faaet saadan indhandlet,
-og Stemningen var trykket. Man listede sig dog langsomt videre og
naaede den 17. et Næs ved Indløbet til Auarkat-Fjord, hvor Beboerne
inde fra Fjorden tog Ophold om Sommeren, og man traf her en Snes
Mennesker. Alle var de ret kønne Folk, der ikke havde nogen Lighed
med Eskimoerne, navnlig gjaldt dette de mange Kvinder, som med deres
.ranke Vækst, regelmæssige Ansigtstræk, deres friske Teint og lange brune
Haar, efter Graahs Mening godt kunde gøre Fordring paa at kaldes
Skønheder.
Et Par Mil Nord for Taterait passerede de Rejsende Kap Tor-
denskjold, to mægtige Fjælde, og kom saa til en anden stor Fjord,
Anoretok, hvor atter en Flok Grønlændere, c. 50 ialt, havde opslaaet
deres Telte paa en lille 0. Her hørte Graah og Wahl for første Gang
den bekendte grønlandske Sang med Omkvædet »Ejå—Ejå« til Akkom-
pagnement af en Tromme, medens en gammel Angekok førte an i Dan-
sen. De fandt Landet her og længere mod Nord bedækket med dyb
Sne, og flere Steder skød Bræer sig ned fra Indlandsisen; udfor laa
Drivisen tæt pakket.
Rejsen havde allerede varet 3 Maaneder, da de den 20. Juni op-
slog deres Telte paa et Næs i Bugten mellem Forbjærgene Kap Rant-
zau og Kap Kort Adler, og endnu var de ikke naaede'længere
mod Nord end til 61° 50'. Situationen begyndte derfor at blive tem-
melig mislig; thi skønt man allerede havde passeret et Par af de bed-
ste Fiskepladser paa hele Kysten, havde det ikke været muligt at faa
ret megen Proviant til Købs hos de Indfødte. Længere mod Nord,
hvor Beboerne ofte led Mangel om Vinteren som Følge af den spar-
somme Sommerfangst, vilde det rimeligvis blive endnu vanskeligere at
opdrive noget, og da Ernenek var den eneste af Ekspeditionens egne
Kajakmænd, der havde fanget noget ordentlig, var den europæiske Pro-
viant allerede svundet betydeligt ind. Flere af Grønlænderne frygtede
tilmed for at gaa nord paa forbi den farlige Bræ Puisortok.
Graah sendte nu Wahl og to andre Danske tilbage til Vestkysten
med den ene Konebaad, og fortsatte selv, ledsaget af to Kvinder fra
Nanortalik, en ung Østlænding og Ernenek med Familie i den anden
Konebaad, der var ladet med mest mulig Proviant.
Puisortok blev naaet den 27., og det lykkedes med stort Besvær
at passere forbi den 300 Fod høje og V« Mil lange Mur i Løbet af 3
Timer. I den Tid kalvede Isfjældet nogle og tyve Gange, men man
slap uskadt forbi. Hinsides Gletscheren havde tre Familier slaaet Lejr
paa et Næs, og Eskimoerne styrtede ud under Raabene »Umiak! —
Umiak!«
Da de genkendte Ernenek, kastede Kvinderne sig næsegrus ned,
idet de istemte de sædvanlige Sørgehyl over en Afdød, taktmæssigt af-
brudt af nogle Ord. fremsagt i en klagende Tone og indeholdende en
Lovtale over den Hedenfarne. Erneneks Koner lagde sig ligeledes hv-