Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 253

— 255
lende ned i Baaden, og for Selskabs Skyld stemte Hundene og Børnene
i med, de sidste medens de nok saa fornøjet sprang omkring og legede
paa Fjældet. Et Kvarter forløb paa denne Maade, og imidlertid skyndte
de to forfængelige Damer fra Nanortalik, hvem Sorgen ikke vedkom,
sig med at gøre Toilette, iføre sig deres perlebesatte Pelse, vaske
Haaret i Urinballien, »for at lugte som Jomfruer«; de paahængte sig
alle deres Tørklæder og Silkebaand for at vise sig til deres bedste For-
del. Et Par af Kvinderne var iført Mandsdragt, medens den ene havde
kort afskaaret, den anden nedhængende Haar, lutter Tegn paa dyb
Sorg. — Alle saa meget fattige ud.
Rejsen fortsattes. Nordligere traf de jævnligt paa Mennesker. Lan-
det havde et mindre barskt Udseende, og her laa en Række Øer, der
pletvis var smukt bevoksede med Pil og Birkekrat, Kræge- og Blaabær-
buske. Ganske enkelte Steder fandtes mindre Pletter med frodigt Græs,
Elve brusede ned ad Fjældene ofte med smukke Vandfald'. Velvillige
Eskimoer havde deres Sommertelte paa en eller anden isfri Kyst. En
Storfanger beværtede et Sted med Bjørnekød, Hvidfiskespæk, et Slags
Syltetøj lavet af Spæk, Bær og Rødder, der opbevareties i et Par gamle
Bukser i Stedet for Syltekrukke. Det var næsten uden Undtagelse ranke
og velskabte Folk, og Mændene var i Reglen udstyrede med en stor
Knebelsbart og sværtede Øjenbryn, medens Kvinderne var tatoverede
paa Hage, Bryst og Arme.
Den 10. Juli naaede de Rejsende Nordgrænsen for denne forholds-
vis sommerlige Kyst, der afsluttedes med et anseligt Forbjerg, som
Graah kaldte Kap Moltke, Nord derfor var Landet atter mere sne-
dækt, og flere Steder skød Indlandsisen sig lige ud i Havet med vældige
Gletschere.
Ud for Kap Molkte laa to smaa Øer Kekertarsuak under (53 0 og
35', og paa den havde en talrig Skare Indfødte lejret sig. Paa den lidt
nordligere beliggende 0 Kemisak boede der henved hundrede Men-
nesker, men efter grønlandske Forhold var det ogsaa et idyllisk Sted,
thi hvor Sneen paa Sydsiden var smeltet, var Fjældet bevokset med
frodigt Græs og vellugtende Blomster.
Det hed sig, at Farvandet længere mod Nord som oftest var tæt
sammenpakket med Is, og at der paa en lang Strækning ikke fandtes
noget Landingsted, hvilket gjorde Sejladsen farlig paa denne Stræk-
ning. Aaret før var 5 Baade forliste der fra Bopladsen paa Kemisak.
Erneneks Koner blev bange, og Graahs lod dem da blive tilbage,
idet han fik tre unge Roersker i Stedet fra Kemisak. Desuden havde
han endnu to vestgrønlandske Kvinder. Efter 3 Dages Ophold gik
Graah videre nord paa mellem utallige Isfjælde, som fyldte den brede
Fjord Syd for Forbjærget Kap Mosting, og han kom saa atter ud i
den sædvanlige Drivis med dens vældige Flader, de var indtil 10 Meter
tykke. Landet var overalt skjult af Is og Sne, og paa et Sted dannede
Isen en uhyre Gletscher, som han kaldte Colberger Heide, den var
fire Mile lang, og ud for den laa Isbjergene fra den nærliggende Gyl-
denløves Fjord opmarcherede i dobbelte Rækker. En Del af dem var
af uhyre Størrelse — alle var de af de mest forskellige og fantastiske