Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 258

— 260 -
Senere, en Nat, skar Isen Baaden itu, medens Graah var i den, og
Vandet strømmede ind.
Endelig den 8. Oktober lagde de ind i det lange Sund, der fører
inden om Øerne paa Sydsiden af Landet; herfra sendie Graah et Par
Grønlændere, de to eneste, der endnu var raske, forud til Friedrichs-
thal for at hente Proviant, og en Uge senere, 16. Oktober, naaede han
selve denne Udpost for den civiliserede Verden, hvor han ved god
Pleje snart igen kom nogenlunde til Kræfter efter de udstaaede Stra-
badser; men alle hans Rejseledsagere blev syge, to af dem døde straks
efter, medens to andre tidligere var bukket under.
Graah overvintrede i Julianehaab og ankom d. 13. September 1831
igen til København.
Graah havde, som vi har hørt, paa den af ham berejsle
Kyst truffet en spredt eskimoisk Befolkning.
At der, som man nu ved, endnu nordligere end Angmag-
salik fandtes en forholdsvis tæt befolket Strækning Land, er-
farede Graah mærkværdig nok ikke, endskønt Stedet allerede om-
tales som en beboet Plads højt oppe paa Østkysten af Cranz i
hans »Historie von Gronland«.
De af Graah saakaldte »Danell Øer« har, efter Holms Me-
ning, rimeligvis været de store Øer Øst for Angmagsalikfjorden.
De Efterretninger, Graah hjembragte om Landet, syntes at
udslette enhver Mulighed for, at dette nogensinde havde været
beboet af Europæere. Det var i sin Helhed vildt, øde og
nøgent; kun paa enkelte Steder fandies Vegetation, der kunde
maale sig med den sydlige Del af Vestkysten. Af nordiske
Ruiner saas intet Spor, og det eneste, der kunde tyde paa, at
Folk af en anden Race nogensinde havde været her, var de
Indfødtes Ansigtstræk og Legemsbygning i enkelte Egne, men
disse Forhold bragte dog ikke Graah bort fra den Overbevisning,
han under sit 2 Aars Ophold havde faaet, at Nordboerne al-
drig havde bygget paa denne Kyst. Det forekom ham
langt rimeligere, at de europæiske Træk kunde tilskrives for-
liste Hvalfangere fra det forrige Aarhundrede end Krydsning af
europæisk Blod adskillige Sekter tilbage i Tiden, og hans An-
skuelser tik almindelig Indpas over hele den civiliserede Ver-
den, hvor man interesserede sig for Grønland.
Man var saagodtsom bleven enige om, at Nordbokolonierne
— som allerede af Eggers i Slutningen af det 18. Aarh. paa-
.staaet — havde ligget paa Grønlands Sydvestkyst.
Fra dansk Side tabte man nu Interessen for Østkystens