Atlanten - 01.01.1918, Page 265
267 —
takkede Fjælde, mellem hvilke der ligger smaa lokale Bræer. Det nord-
ligste af disse Parlier er beboet af 135 Mennesker, medens det sydligste
nu er ubeboet. Efter Graahs Opgivelse var Beboernes Antal i 1832 paa
disse to Kyststrækninger omtrent 480 Individer. Befolkningen er altsaa
aftagen betydelig i Antal; de indfødte siger selv paa Grund af Sygdom
og Hunger, men en medvirkende Aarsag er naturligvis Overvandringen
til Vestkysten. Efter en Afskrift, som de herrnhutiske Missionærer har
været saa gode at give mig af Kirkebogen i Friedrichsthal, den sydlig-
ste Missionsstation paa Vestkysten, er der siden 1832 døbt 274 Hednin-
ger, som er komne fra Østkysten, altsaa gennemsnitlig 5 å 6 Personer
om Aaret. Dog har Indvandringen i de sidste 10 Aar været højst ube-
tydelig.
Strækningen mellem disse to frugtbare Egne, lige som
Kysten nord for 63l/s° n. Br. er meget øde og isklædt. Saa godt
som overalt træder Land-Isen umiddelbart ud til Havet eller Fjord-
siderne, hvor den milelange Strækninger kan ligne en kæmpemæssig
Isflod. Fjælde ses rigtignok for det meste inden for Isen, men omgivne
paa alle Sider af Is. Selv disse golde Egne benyttes undertiden til at
overvintre paa, f. Eks. Egnen ved Umivik og ved Pikiutdlek, thi Fang-
sten er her som oftest meget stor.
Vi kom nu til Egne, som, saa vidt vi vidste, ikke tidligere havde
været besøgte af Europæere«.
»Den østlige Del af den nyberejste Strækning er gennem-
skaaret af store Fjorde. De 3 Hovedfjorde er: den 5 Mil dybe Sermi-
ligak, den 9 Mil dybe Angmagsalik og den 15 Mil dybe Sermilik.
Disse er forbundne med flere Sunde, som afskærer til Dels store Øer,
paa hvilke over 2000 Fod høje Fjælde gaar lige ud til Havet. Ind
mod Bunden af Fjordene stiger Fjældenes Højde til over 6000 Fod. 1
Bunden af Sermiligak og Sermilik udmunder store Bræer, blandt hvilke
i Særdeleshed den, der findes i den vestlige Arm af Sermilik, udsender
store Mængder af Isfjælde og Kalvis. Der findes forholdsvis faa Sletter
og større Dalstrøg; kun kortere Kyststrækninger eller lavere Øer og
Næs er skikkede til Beboelse.
Ser man fra et højt Fjæld ind over Landet, har man et Kaos af
høje, til Dels snedækte Fjældtoppe og skarpe takkede Spidser for sig
saa vel fjærn som nær. Mange større og mindre Bræer lindes mellem
Fjældene, men ingen større isklædte Partier træffes førend vest for Ser-
milik. Her hæver Indlandsisen sig til betydelig Højde og efterlader
kun et smalt Forland eller Øpartier.
Den vestlige Del af den nyberejste Kyststrækning, nem-
lig lige Øst for Dannebrogs 0, optages af en meget bred og produktiv
Isfjord, som hedder Ikersuak.
Paa hele Strækningen fra Køge Bugt, Pikiutdlek, til Sermilik ses
ingen Fjelde oppe i Indlandsisen.
»I Omegnen af Angmagsalik lever der over 400 Mennesker,
som er fordelte paa tolv beboede Vinterpladser, hvoraf de syv findes
ved selve Angmagsalildjorden. Ved hver Vinterplads findes kun ét be-
boet Hus. Ligesom den sydlige synes ogsaa den nordlige Stamme af