Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 279

281
Navnlig at følgende Grunde søger Foreningen Tilslutning
fra Mænd og Kvinder af dansk Herkomst, som midlertidigt eller
varigt har fæstet Bo uden for det danske Rige :
1. For at opnaa en lykkelig og agtet Stilling i Verdens-
samfundet maa en lille Nation ikke blot godtgøre sin materielle
og aandelige Levedygtighed. Den maa ogsaa sikre sig Velvilje
overalt, hvor den har eller faar Interesser at varetage. Intet
kan i saa Henseende være af større Værdi for Danmark end de
udvandrede Danskeres hjærtelige Følelser for det gamle Land,
deres oprigtige Ønsker for dets Vel, deres Beredvillighed til at
støtte ethvert legitimt dansk Formaal.
2. Dansk Foretagsomhed har i stedse stigende Grad fun-
det Vej til fremmede Lande, og danske Virksomheder grund-
lægges overalt paa Kloden. Til Forstaaelse af disse Virksom-
heders Betydning, til Oplysninger om nye Muligheder for dansk
Initiativ, til Opmuntring af Nationens unge Kræfter vil de
Mænd, der allerede nu er ude i Arbejdet, kunne yde uvurder-
lige Bidrag.
3. Skarer af raske Mænd og Kvinder har for bestandig
knyttet deres Skæbne til en ny Nationalitet, er bleven et frem-
med Lands loyale og trofaste Borgere. Danmark har kun gode
Ønsker for dem, og kan med Tilfredshed sige om det alt over-
vejende Flertal af dem, at de har gjort deres Moderland Ære. .
Og de paa deres Side har Erfaring for, at dansk Herkomst er
en solid Kapital og en god Anbefaling. De er stolte af at have
været Danske, af at kunne fortælle deres Børn, at de var det.
De vil stedse ønske at medvirke til at gøre Danmarks Navn
kendt og anset i Verden, og de vil med Glæde modtage elhvert
Vidnesbyrd om, at Danmark selv hævder sig med Ære i Lan-
denes Kreds. Optagne af et nyt Samfund, bundne af nye Inter-
esser, gennemtrængte af en ny Kultur vil de dog rent menne-
skeligt se sig nødsagede til at leve paa Forudsætninger, som
Barndom og Ungdom har givet Gyldighed for hele Livet. I
deres Menneskelighed har Danskheden sin umistelige Part,
umistelig, hvis det menneskelige ikke skal forkrøbles og for-
armes. At kende sit Moderland er at kende sig selv, men alt
for ofte glipper den levende Forbindelse med Moderlandet un-
der Kampen for Tilværelsen. Danmark bliver et fjernt Minde,
en vemodig Klang, Navnet paa et Tab. Det bør ikke være