Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 6

han ikke trække det ud længere. —
Han skulle hjem og aftjene sin vær-
nepligt. Så var det, han havnede på
samme stue på Stevnsfortet som
kammeraten, der var gift med kine-
serinden.
De to kvinder har nogle træk fæl-
les. Det kan jo ikke være andet, da
de vel engang i en fjern urtid
måske har haft samme stamfædre,
selv om den ene kommer fra et af
jordens koldeste steder, og den an-
den fra et punkt på kloden, hvor
der næsten altid er meget varmt, i
hvert fald aldrig koldt. Fru Frand-
sen kan godt forstå lidt dansk. Med
talen er det værre. Men iøvrigt vil
hun kun meget nødigt sige noget
Hun har lukket sig inde i sig selv,
og hun har heller ikke lyst til at sige
noget til de fremmede, der pludse-
lig sammen med manden braser ind
i de små kønne stuer.
Det er unægtelig en revolution i
tilværelsen, hun er kommet ud for,
på sin vis vel nok så stor som na-
boens på den anden side gangen.
Værnepligtig Frandsen beretter, at
hun hjemme i Seoresbysund havde
samme arbejde og samme pligter i
huset som alle grønlandske kvinder.
Faderen skød i den rigtige sæltid
10—12 sæler om dagen. Det var Di-
nas syssel at flå dem og tilberede
hvad der skulle spises og anvendes
på anden måde. Og skindene til ka-
mikker har hun gennemtygget så-
dan som det nu engang gøres på den
ældgamle metode. På spørgsmålet
om hun også vil blive i Danmark,'
ser hun vemodigt ud på sneen foran
huset (hun har forstået, hvad det
drejer sig om), men siger intet. —
Frandsen svarer for hende — og
for sig selv:
Grønlænderinden fryser i
Danmark
— Min kone vil hjem til Grønland,
og det vil jeg også, hvis det kan la-
de sig gøre, hun længes, og hun
fryser......
— Fryser i Danmark, når hun
kommer fra Grønland!
— Ja, for det er jo en hel anden
kulde her. Luften er fugtig, og den
er hun ikke vant til. Hun kender
kun den høje, klare, tørre luft, så-
dan som den er i Scoresbysund, og
andre steder i Grønland. I den er
hun født og har levet hele sit liv, og
det er svært for hende at undvære
den. Det er det også for mig. — Jeg
håber, vi kan komme til Scoresby-
sund igen. Det er der, vi har hjem-
me. Jeg vil ikke bytte med noget an-
det sted. •
— De har det da ellers godt på
fortet?
— Vi har det udmærket. Befalings-
mændene er så flinke og hjælpsom-
me, og vi har intet som helst at kla-
ge over. Befolkningen her er også
rar og flink mod de to fremmede
kvinder, der pludselig er dumpet
ned midt imellem dem. Men det er
Grønland min kone og jeg længes
efter. Vi bliver ikke helt tilfredse,
før vi er deroppe igen.
En lille purk på 17 måneder, der
hverken kan tale det ene eller andet
sprog, smutter rundt om forældrene.
Han er født i Godhavn og hedder
Lars efter bedstefaderen. Han ser
ikke ud til at længes efter sin føde-
stavn, men det kommer måske, hvis
han skal være i Danmark længe, og
når forældrene fortæller ham om det
Kavdlunåt
atauseK a^
sok aipåk
itsaK såkutut nulialigtaisa nuliat
Kitornatigdlo såkutoKarfingne najoi
tigissarpait, ilame sorssugkiaralua-
rångamigdlunit Kimångisåinardlugit.
ukiut 16. åma 17. hundredit nalåne
mérKat ikigtungitsut tuperne imalu-
nit såkutut nangmagtagaisa ornuar-
tåne erniussarsimåput. tamånalume
åma ukiune nutaunerussune takor-
nartarineKångilaic. tulup atuagkior-
torssup Kiplingip Indiame såkutuler-
ssårutaine agdlagsimassoKarpon „så-
kutut åipagdlit najugåt". taimåitor-
dligoK tuluit Indiame såkutue sor-
ssugkiardlutik autdlakågfingata nu-
liait Kimataussarput.
månåkut pissutsit ericarsautigigåi-
nc ingmikut pissonartinago såkutut
nuliamingnik mérKamingnigdlo så-
kutoKarfingmititsinigssåt ajornar-
dluinåsaoK. taimailiortoKarnigssåme
danskit såkutut akornåne ajornar-
dluinåsasorinaraluarpoK. sunauvfale
taimailiorneK ajornarsimångilaK —
såkutut maligtarissagssait ilcrKori-
ssaitdlo sanerKutlnardlugit.

%
s,
I.ill-V<S$(
dligtf
for
ilaisa v
mingni
avating'
marmik
tåuna t
— erKurr
ssa såkutd
ardlåt nun
pålo akian
dleK kalåliu
ne. tåssa tan'
ftiparit ardlarit Lille Heddingemc. såmiatungånit fru Scc Moi Lund, J. Chr. Lund
Juk Llng-ilo, Dina Frandsen, Lars kisalo Henning Frandsen.
■ ■
Her står begge familier foran huset i Lille Heddinge. Fra venstre fru Scc Moi
Lund, J. Clir. Lund og Juk Ling, Dina Frandsen med lille Lars og Henning
Frandsen.
forunderlige store land langt borte.
Til daglig prøver han at snakke sit
eget pludresprog med Juk Lilly i
stuen ved siden af. De kan ikke bli-
ve uvenner, for ingen af dem forstår
et muk af, hvad den ene siger, og
hvad den anden gør forsøg på at
sige.
De kan altså endnu ikke diskute-

V*T Sæess®*..
aae iirmfesaBt „
V-wt

.. /
re det ejendommelige problem, de
hver time på dagen liar lige for sig
-— den fjernøstlige mongolske mor,
der kommer fra tropevarme, men
ikke synes der er koldt i Danmark,
og den allernordligste mongolske
mor, der kommer fra jordens hårde-
ste kulde og fryser i Danmark.
Poul Hansen.
iS&Wfrierø*-'
fttmssmfc:,*.,
Blik - „ ■$&.
dingerinio. ’-twMc
ssånik pitsavingmik
åiparitdlo tamåkerdlutik tåsstfhtSk
nugterput. sorunaine angutit patdlig'
tailissame sulinertik nåkutigissaria-
Karpåt sapåtivdle akuneranut atau-
siaratik patdligtailissaK unuame Ki-
magsimasinaussardlugo. patdligtaili'
ssamingånit igdlumut cykilerdlune
ingerdlassariå minutialuinånguanik
sivisussuseKarpoK. kiniserilume ta-
kornartaungmat autdlarKausiutdlug0
erKartulåriardlarput.
oKautsinik aj or nartor siuteKara-
luardlune påseKatigingneK
aj ornartdngilaK.
Frede Christoffersen iluagtitsiv-
dluavigsimavoK. igdlo sanavdluagau-
vok takujuininardlunilo initailo alia-
naitdlutik najugariuminardluardlutik
aput igdlup sujoråne nautsivérångua-
mitoK seKernup ingianarslnavigdlu-
ne idngorfigisimavå inilo kissarpat-
dlångajagtilersimavdlugo. arnatsia-
långuaic Kingassunik issilik Kernårer-
Kingnånigdlo nujalik kiserdliorneK
ajorpoit uvine angalatoic J. Chr. Lund
SønderborgermioK patdligtailissame
suligaluarångat. Kinamingånit tikc-
Katigisimavåt uviminit sujugdlerini1
panine Juk Ling, niviarsiaraK arfi-
neK mardlungnik ukiulik ineaunavig'
sok. niviarsiaraK KimaKaoK. inersi'
massut nipangiminiariartutdlo ana-
nane kinamiutut oKalutilersarpi1,
oKaloKatigingnerat tusåvdlugo avdlæ
6