Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 15

grønlandsposten
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktor Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl, Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Æggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’nt-
dligssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
Pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Ntingme sinerissap kujatdliup naKiterivianc naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ukiut Kulmgornerat
landshovdingip 4. majime 1955 Kal&tdlit-
nidi4ta radioanc oKausfi.
—• tamavta nalungilarput singnag-
^'Palånit, oKiinangernermit, ersine-
'Pjugssup alianartuvdlo piviussorpa-
*°Kalutik inigissåinit iterneK, agdlå-
Ille ilane erKumavdlune takordlorsi-
naussanit ajornerungårtartut. majip
sisarnane 1945 inuiait singnagtupa-
Jatunane kisiåne misigissapalåmit pi-
VlUssumit aniguiput, oKimangerner-
någdliungnarnerussumit.
tamåssauvoK aniguisitauneK, sing-
lla8tupalat ajornerssånit itilernermit
a8dlåt eriugsiatdlangnarnerussoK.
UVagut nuname tiguagaussume inu-
snnassugut tigussausimaneruvdlo na-
lanik nåpitaKarsimassugut erKarsau-
l*gerusungncK ajoraluarparput, tai-
Piaitordle eraaissardlugo. sut miki-
Ssut angisutdlo Kavsinik erKaissag-
Ssat Kagfagtitarpait — crKaimassat
buiorniartutut isat erKarsautigalugo
aPrilip Kulingiluåta kingornatigut
’Pajip sisamåt nagdliungmat.
tåssalo uvdlume ukiut Kulit Kångiu-
Put — nauk ukiut taima amerdlati-
nutitaunermut pissauncKarniarncr-
mutdlo akerdliussumik.
uvagutdlo taimane Danmarkimltu-
gut erKainiarumavarput Kanon uvav-
tinut kissalissutausimassoK kalåtdlit
misigissusiat tusaravtigo Kanordlo
tamåna erssersineKarsimangmåtaoK
kalåtdlit inusugtut kivfåungissuseK
pivdlugo Danmarkime akiunermut
ilaunerisigut. tamatumunåkut anger-
figeKatigissut pilersineKarsimavoK —
angerfigeKatiglssut avdlanut peKa-
tauvdlune uvavtinik ikiuissariaivar-
toK penatigigdluta laimaeKatigigdlu-
talo anguniagkat måne Kalåtdlit-nu-
nåne anguniagkavul nåmagsisinaor-
Kuvdlugit.
tigussausimanerup någdliungnar-
toKartup pigdliuteKarfiusimassuvdlo
kisalo kivfåungissutsip tamatuma
kingornagut nagdliutup misigilersit-
dlisigutoK påsilersitdlutalo uvdlut
tårtut nagdliiisinaungmata nagdliuta-
rumårdlutigdlo — tamåssauvorme
silamiut oKalugtuarissaunerata inat-
siså — kisiånile ajiingitsoiv pigssar-
siarineKarsinaungmåtaoK pigssarsia-
rineKåsavdlunilo nangmincK piuma-
guvta tamatumungalo pigdliutigiu-
maguvta.
OKauserissat agdlauserissatdlo
— Sagt og skrevet =
„Kristeligt Dagblad" agdlagaKar-
poK KuleKutalingmik „utoriiatsissuti-
palåiv". ilåtigut ima agdlagpoK:
— Kalåtdlit-nunåne imigagssaK iv-
såinaK OKaluserineKartitdlugo ator-
nerdlugauneranut ugpernarsautigssal
kussanångitsut ardlagdlit sarKumiu-
neKarput. tauva kalåleK Københavni-
me najugalik nikuipoK, nipaitsumig-
dlo tikuarpå iinigagssamik atorner-
dluineK imigagssamigdlo perKuteKar-
tumik pinerdlugtarnerit Kalåtdlit-
nunånuiaungilsoK atfitussut. „Køben-
liavnip avKuserngisa ilait aulajanger-
simassut sapåtip akunerisa avdluine
aulajangersimassune ingerdlavige-
riarsigik", oitarpoK.
ajoraluartumigdlume naluneitara-
nilo ilumortortaKarpoK Danmarkime
nåmagtunik ugpcrnarsautigssaKartoK
imigagssap atornerdlugaussarnera-
nut pinerdlugtitsissarneranutdlo.
„tigdlingniap utorKatsissutigå aula-
koramigoic", igpagssaK erKartussisi-
manerit ardlåt taima KuleKutaling-
mik agdlauserincKarpoK. påsititaria-
Karsimagåine navsuerutigalugo imiå-
raK alauseK imerdlugulo kisiåne Kuli-
nik ilajumagdlertardlugo imertarfig-
dlo atauseK puiaussångortinago tai-
maitikumajungnaertardlugo tauva
matut angmåput tamatuma tungåtigut
ikiorneKarnigssamut. Danmarkc ta-
matumane kalåtdlinik ikiuisinaunig-
ssamut avKutigssaKardluarpoK, nikag-
ssainiarnane kisiåne nangminérdlu-
ne misigisimassane nuåningitsut piv-
dlugit.
★
„Kristeligt Dagblad" skriver under
overskriften „Dårlig undskyldning"
bl. a.:
—■ Under en diskussion for nogen
tid siden om grønlandske spiritus-
problemer, livor man havde frem-
draget en række grelle eksempler på
spiritusmisbrug på Grønland, stod
en grønlænder med bopæl i Køben-
havn op og pegede stilfærdigt på, at
man med hensyn til spiritusmisbrug
og spiritusforbrydelser ikke var inde
på et specielt grønlandsk fænomen.
„Prøv at gå igennem visse køben-
Sissut Kangiusimanerat påsigssåungit-
sutut agdlåt ikaluartoK. erearsauter-
Pagssuit isumaminingitsumik isuma-
^inérsumigdlo uvdlune måkunane
tigussausimanerup nalånut uterput.
P*sirnassorpagssuit Kagfaråsåput, mi-
s*gissarpagssuit, alianartut, amilår-
tut, åmåtaordle Klmangnartut nu-
n,anguavtine oKalugtuarerKingneKar-
tåsåput isumamilo misigenringne-
Kartåsavdlutik — sordlutaoK nunane
avillane tigussausimasimassune uv-
(l,ut taimåitut nagdliunerine itaru-
^årtoK.
tigussausimaneK uvavtinut inune-
ilaminlnarisimavå — ukiut ar-
« aKangångitsut Kångiugpata oKalug-
uanssaunerup ilåinarilerumarpa,
uiagssuit inunerata avdlångorartup
agisså kivfåungissutsip Kunutitau-
uruvci]0 akornåne akiunerme —
Kaumassup tårtuvdlo akornåne akiu-
Ucrme.
ukiut Kulit Kångiuneråne inugpag-
(h-11 — inugpagssuit amerdlavat-
, lai'tut —- inunermingnik peraing-
. ®rn}ingnigdlunit ånaissaKarsimassut
J’Jtainiarumavavut — ilåne akiuner-
n'kut taimailissut, Kavsitigutdle ku-
utitsissunut akiunerme sianigissa-
^afatik taima pineKarsimassut. er-
ou nlarumavavut Kutsavigiumavdlu-
wt(U0i suiiniarnerat asulinarsimå-
.■gdaK, tåssame isuma anersårdlo
•juiait danskit Kangarssuarmitdle
lugisimassåt naKissusersimagamiko
kivfåungissutsip sagdliutinigsså
nunap nangmincrssorlunigssånui-
j*?K _ tungassungitsoK kisiånile inuit
? h'fåungitsumik inunigssånutaoK,
nuiaKatigigtut årnigssussauneK i-
t J'Hgnik atausiåkånik tamanik inug-
PisinåussusilissoK: kivfåungissu-
vKarnigssaic erKarsarnermut, ugperi-
!>aKarnermut oualungnermutdlo, ku-
På 1 O-årsdagen
Landshovdingen lalle i aftes på i. maj-
dagen i Gronlands radio og sagde følgende:
' —- Vi kender det alle: Opvågnen
fra onde drømme, fra et mareridt,
hvor rædsel og sorg har Stået så liv-
agtigt som var det virkelighed, men
til tider mere grusomt end det, man
kan eller ønsker at lade fantasi eller
sanser beskæftige sig med i vågen
tilstand. 4. maj 1945, den dag — el-
ler aften var det — da et helt folk
slap fri fra — ikke en ond drøm —
men en virkelighed, et åg, mere gru-
somt, mere knugende end noget ma-
reridt.
Det var en befrielse, mere befrien-
de end nogen opvågnen, selv fra de
ondeste drømme. Vi, der har levet
i det besatte land og oplevet besæt-
telsestiden, holder ikke af at tænke
tilbage på den, men alligevel kom-
mer vi til det. Små eller store ting
bringer så ofte erindringer frem,
minder, som man ligesom prøver at
ryste af sig med tanken om, at efter
den 9. april kom dog en 4. maj.
Og i (lag er det altså 10 år siden
— skønt det næppe er til at forstå,
at så lang tid er gået. Mange tanker
går vilkårligt eller uvilkårligt i disse
dage tilbage til besættelsestiden. —
Mange tildragelser vil blive trukket
frem, mange oplevelser, sørgelige,
rædselsfyldte, men også opmuntren-
de, vil blive genfortalt eller genop-
levet i erindringen i vort lille land
— ligesom det vil ske på tilsvarende
dage for de andre lande, der har
været gennem besættelsestiden.
For os har besættelsestiden været
et stykke af livet — om føje år vil
den blot være historie, et udsnit af
menneskeslægtens bølgende tilværel-
se i kampen mellem frihed og un-
dertrykkelse, mellem lys og mørke.
Vi vil på 1 O-årsdagen for befriel-
sen mindes de mange, alt for mange,
der mistede liv eller helbred, ofte i
direkte handling, ofte som intet-
anende ofre i den store kamp mod
undertrykkerne. Vi vil mindes dem
og takke dem. Deres indsats var ik-
ke forgæves, for de beseglede den
ide og ånd, som i umindelige tider
har behersket det danske folk hæv-
delsen af friheden — ikke alene lan-
dets uafhængighed, men den menne-
skelige frihed, en samfundsorden,
der har til formål at sikre hver en-
kelt de menneskelige rettigheder:
friheden til at tænke, q« tale,
modsat tyranni og magtbud.
Og vi, der var i Danmark, vil min-
des, hvor det varmede, da vi hørte
om de følelser for landet, der under
besættelsestiden blev givet ucitryk
for fra den grønlandske befolkning
og som yderligere fik udtryk gennem
deltagelse i trinedskampen i Dan-
mark af unge grønlændere. Der blev
herved sluttet en pagt, som sammen
med de andre historiske forudsæt-
ninger må hjælpe os til j fællesskab
og samdrægtighed til opfylde de
mål, vi sammen har stillet os her
i Grønland-
Måtte besættelsestiden med dens
lidelser og ofre og friheden derefter
få os alle til at føle og forstå, at mør-
ke tider kan og vil komme __ det er
historiens lov — men at det gode
kan vindes og vil blive vundet, når
vi vil det og vil ofre os derfor.
havnske gader på bestemte ugedage",
sagde han.
Og det er desværre både vist og
sandt, at der i Danmark er tilstræk-
keligt med eksempler på både spiri-
tusmisbrug og spiritusforbrydelser.
„Tyven undskyldte sig med berusel-
se", hed det i en overskrift til en af
gårsdagens kriminelle domme. Men
det er en dårlig undskyldning eller
rettere ingen undskyldning. Har man
måttet erkende en karaktermæssig
svaghed, der får den ene bajer til at
blive til 10, og det ene glas til en
flaske, så er der åbne døre for hjælp
til afholdenhed på dette område
mange steder. — Danmark har gode
forudsætninger for at optræde vejle-
dende over for grønlænderne på
dette område — ikke ud fra nedla-
dende overlegenhed, men ud fra
egen bitter erfaring.
fru Bruun de Neergaard, Nanorta-
lik, „Berlingske Aftenaviserne ag-
dlagpoK kalåtdlit kulturikut maling-
naineK sapersut palasitdlo kulturip
tungåtigut suliniarsinaujungnaersi-
massut. ilåtigut ima agdlagpoK: —
kalålerdle kugsserngup kigdlingane
igsiauvartuarpoK kulturivdlo Kimug-
tuitsuc sukasuliat sanerKutut issi-
gingnaginardlugit. uvavtinit isumav-
dluarfigineKarnine påsingitdluinar-
på, amerdlanerussunigdlume Dan-
markimut avalagtitsineK saperpugut.
— fru Bruun de Neergaardip niuver-
tut pissaunermingnik suniuteKar-
nermingnigdlo piaivfigissaunerat
issorå, tåukume måna tikitdlugo tå-
ssausimangmatu kalåtdlinik ilisaring-
ningnerpåt — Kavsitigut ukiorpag-
ssuarne månisimanermikut.
*
Ausiangne palase Otto Rosing
OKauseriumassanik måkuninga tigu-
ssaKarfigisimavarput:
— kulturip Kimugtuitsuinut suka-
sulianut ilausson fru Bruun de Neer-
gaard ingerdlaornermingne kalåtdli-
nik kugssinerme igsiassunik taku-
ssaKatsiarsimavoK isumaKalivigsi-
mavdlunilo malingnaisinåungitsugut.
palasit erKungeivissumik pisimavai.
unigtorsimångitdlåme. sulinermikut-
dle avguivfigineKarsimåput, Nungmi-
lo kulturrådip suliagssaK tigumiler-
simavå. nutarterinerup sujornagut
palasit nunaKarfingne kulturikut su-
lissusisimanerat mikingeKigame nå-
magtumigdlunit nalilerncK ajornar-
poK. — fru de Neergaard ingminii-
taoii takutipoK nutarterineK påsiv-
dluarsimångikine, uvagutdle kugssi-
nerme igsiassugut Kangale påserérsi-
inavarput Kalåtdlit-nunåne niuver-
nerup pissortakarfia pissortaKarfig-
dlo (administrationen) åssiginging-
mata.
★
Fru Bruun de Neergaard, Nanor-
talik, har skrevet en kronik i „Ber-
lingske Aftenavis", hvori fruen hæv-
der, at grønlænderne kulturelt ikke
kan følge med, og at præsteskabet
som en lokal kulturel faktor har
spillet fallit. Fruen skriver bl. a.: —
Men stadig sidder grønlænderen på
grøftekanten og ser kulturekspressen
køre forbi. Han er ganske uforståen-
de overfor de forventninger, vi næ-
rer til ham, og vi kan jo ikke sende
alle til Danmark". Fruen kritiserer,
at myndighed og indflydelse frata-
ges kolonibestyrere, som hidtil har
været dem, der kendte den grønland-
ske befolkning bedst — og ofte gen-
nem et langt åremål.
*
Pastor Otto Rosing i Egedesminde
har sendt os følgende kommentar:
— Kulturekspres-passageren, fru
Bruun de Neergaard, har i forbifar-
ten fået et glimt af grønlænderne,
der sidder ved grøften, og er kommet
til den sikre slutning, at vi ikke kan
følge med. Fruen har gjort præste-
skabet stor uret. Det drejer sig ikke
om en lallit, men om en arbejdsud-
stykning, hvor kulturrådet i Godthåb
har overtaget jobbet. Præsteskabets
indsats som lokal kulturel faktor før
nyordningen kan ikke vurderes højt
nok. -— Forøvrigt afslører fruen sig
som ikke værende helt inde i ny-
ordningens struktur, men vi, som
sidder på grøftekanten, har for-
længst opfattet, at Den kgl. grøn-
landske Handel er et, og administra-
tionen noget andet.
15