Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 17

nunat kaperdlagtartumitut
eskimut canadamiut Atua-
gagdliutit atuarsinauvait
Canadamut nunavtinit agdlagkanut
akissutit sujugdlit. eskimo ulorKciK
ukiut 30 sujornagul Knud Rasmussen
nåpisimavdlugo kalåtdlit OKausinik
erKaimassalik.
atuartivta erKaimajungnarsivåt
SAS-ip tingmissartuagut nunavtigor-
tukut sujugdlikut Atuagagdliuterpå-
luit Canadame eskimunut nagsiukav-
tigik. tamatuma saniatigut kalåtdlit
Kavsigsunguit eskimunut canada-
miunut agdlagtisimavavut. Atuagag-
dliutit taimailiornermikut kalåtdlit
tasamanimiutdlo ataKatigileriartor-
nigssånut ikiuniarput, ikingutiging-
neK agdlagfigeKåtåunermit tikerårfi-
geKatigingnernik påseKatigigkiartor-
nermigdlo kinguneKarsinaussoK a-
nguniardlugo.
agdlagkatigut akissutisiat sujugdlit
måna Kalåtdlit-nunånut apuput. Atu-
agagdliutit KujåssutigineKarput, asulo
åma Canadap issigtuane pissutsinik
påsissuligssanik agdlagkat imait aku-
li tsiarssuvdlutik.
„good-bye“ eskimutut
Nungme nalunaerasuartauserissoK
Hans Christiansen Canadamit agdla-
garsissut ilagat. Atuagagdliutinut
OKarpoii decemberime umiarssuarti-
gut J. Kavanna, Edmonton Altame
nunalik, agdlagfigisimagine. akissu-
tisiaisigut ersserpoic eskimut canada-
miut Kleinsclimidtip agdlausiliå a-
tordlugo agdlagkat atuarsinaugait.
Kavannap ardlaleriardlune tuluit
eskiinutdlo oKausé atautsimortitdlu-
git atortarsimavai. sordlo agdlagpoK
„schooltinga“ (atuarpunga) åma
„schoolviga“ (atuarfiga). asangnig-
tumigdlo inuvdluarKussivdlune ag-
dlagsimavoK „gotpailakpagin", tåu-
nalo tuluit inuvdluarKussissausiånit
„good-bye“mit nagguveKarsimåsagu-
narpoK.
kisiånile, Hans Christiansen oKar-
poK, tamåko erKåingikåine eskimutu-
vik uvagutdlo oKalugtautsivtinut nå-
pertutdluinangajagtumik agdlagsima-
vok, ilarpagssuilo kalåtdlit agdlausi-
viåtut utertarsimåput.
Petersenimit inuvdluarKussut.
AtuagagdliutitaoK Kavannamit ag-
dlagarsiput, kisiåne eskimutungitsoK
Foto og Kino
Kamera, belysningsmålere, forstørrelses- og projektionsap-
parater, optagere og fremvisere, synkronisatorer, afstands-
målere, kort sagt alt tilbehør i
Største udvalg
Farvefilm, prismekikkerter, fotoarbejde
KONGS13AK&
V^OH N
Vimmelskaftet h3 - København K. - TELEGRAMADR. KINOKAMERA
NB.: Hurtig og omhyggelig ekspedition og altid gerne til tjeneste
med oplysninger og brochurer.
UDSKIFTELIG OPTIK
koblet målesøger
FILMTRANSPORT KOBLET
MED lukkeroptræk
MODEL III a MED INDBYGGET
BELYSNINGSMÅLER
RIGHOLDIGT TILBEHØR
FULDSYNKRONISERET
CONTAX
-k ~k k
FORENER ALLE FOTOGRAFIENS
MULIGHEDER I EET KAMERA!
FRA SPORTSOPTAGELSER MED
1/2500 SEK —
FARVEBILLEDER — NÆROPTA-
GELSER TELE- OG VIDVINKEL-
BILLEDER
STEREO
TIL VIDENSKABELIG MIKRO-
FOTOGRAFERING SAMT
REPRODUKTION
-K * *
— tulugtutdle. Kavanna agdlagpoK
Atuagagdliutit nuånårutigigine. nuå-
nårutigingningnerusimavordle dan-
sken inusugtoK Kanigtume najugalik
— ateuartordlo A. R. Petersen!
Kavannap Hans Christiansenimut
agdlagai Atuagagdliutit nugtertipait,
imåiputdlo:
— KujanaK agdlagkanut Atuagag-
dliutinut ilångutdlugit tigussavnut.
påsingisaivålugpunga. tingmissartu-
kortildlugit decemberime tiguvåka.
kalåtdlimik oKalugtumik tusarsimå-
ngisåinarpunga, påsisinåungilaralo,
påsisinaussåkale ardlanarput. måna
måne ukiuvoK, kaperdlagpon, seKi-
neK nuisaerpoK, isse. martsime kiang-
nerulisaoK, ungaseKaordle sule. må-
nisimavunga ukiut 21-t. atuarpunga
1929—34 Yukon Territoryme tatsip
sinåne. najugaK atuarfiga Shingle
Pointimik atenarpoK. Department of
Transportime sulivunga. nuliaKarpu-
nga mardlungnigdlo KitornaKardlu-
nga, angajugdleK sisamanik ukioKar-
poK nukardleK 13-inik KåumateKar-
dlune. — aussåkut inuit natserniar-
dlutik eKalungniardlutigdlo Kajartor-
tarput. Kajavit atorneK ajorpavut
(„ingilgan"), angutitdle Kanortut Ka-
jait atortardlugit („iknikotiliknik" —
motorigdlit?) ukiumilo Kingmit auli-
sautitdlo atorneKartarput. ukiumi-
saordlo inuit natserniartarput eKa-
lungniardlutigdlo tugtuniardlutigdlo
teriangniarniardlutigdlo. aussåkut
natsit enaluitdlo ujartarpait, kisiåne
Kilalugkat KaKortat aorfitdlo nåmik.
neriugpunga agdlagarsisavdlunga isu-
måt påsingikugko. una misiligutitut
agdlagpara, angutit Kanortut oicausi-
sut agdlagsinauvunga, angutit KaKor-
tut onausé agdlagsinauvdlugitdlo ona-
lutigisinauvdlugitdlo isumavnut ator-
sinaugavkit... good-bye-érpavkit ila-
Kutatitdlo".
OKalugte Peter Nielsen agdlagka-
nik ukuninga nugterisitarput OKaut-
sinik måkuninga nalunaenutsivoK:
titigagoikunga: titerarpoK: agdlagpu-
nga. — titeraviugoK: agdlagkat tigu-
våka. — kiugoK: akivunga. — ikki:
kiagpoK. — ikkumalik: motore. —
ikkuma: ingnen. — koppoK: agfaK.
— koppiyoK: — avitaK=sikume ku-
paK imalunit kungmit avigsårtitaK.
Atuagagdliutit aluardlugit Knud
Rasmussenimit tusarsimassane
crKaivai.
Cyril Wingneto årnigssuissumut
Palle Brandtimut agdlagsimavoii.
Atuagagdliutingoic onausertai tamai-
sa påsineK ajoraluardlugit atuarniar-
ssarisimavai. „onautsit ilait uvanga
oKautsivtut iput“, agdlagpoK. „oicaut-
sit ilarpagssue sordlume taimane
1924-me Knud Rasmussen nåpikav-
ko, erKordluartumik ukiut 30-it Kåu-
matdlo atauseK Kångiutut Tree River
Coronation Gulfip saniane. (Knud
Rasmussen) påsilertorpara oKausisa
ilarpagssue tåukungmata. Coronation
Gulfimiut oKausinit ingmånguåinan
avdlåuput“.
oKalugtuagssaKarnerusinaugaluar-
dlune agdlagpoK, utorKaugamiligoit
pisinaunane.
agdlagfigeKdlduncK kipingilan.
kalåtdlit eskimutdlo canadamiut
agdlagfigeKåtautilernerat ingerdla-
jualisassoK nalunångilan — „akili-
nermiunigdlo" agdlagfigingnigkuma-
ssut amerdliartusagunarput. autdlar-
ninerme månamut iluagtitdluarsiina-
vok; Kalåtdlit-nunåta Canadavdlo
issigtuata atåssuteKartinerisigut eski-
mut kulturiata kussanartup ardlalig-
tigut umatituarnigsså angunenarsi-
nåusaoK. —ning.
Hans P. Christiansen
Godthåb Radio, Godthåb,
Greenland.
Dear Sir.
Koana titigatin pigapkit emani
„Atuagagdliutit" 10. Elangit oingai-
goikpaktatka. Decembermi pilihagap-
git tikmiakakman ovani tatkihionrni.
Greenlandmioton okaktonik tohayoi-
nama oingaigoikpaktatka ilangit ki-
himi nalonginapkit kanok okakti-
langit oingaikpaktatka.
Taja nayoktakot hamna okioktok
kikigaloa atoliktok hikinik noitalik-
togaloak onaitok Marchmi onakpa-
likniaktok ongahiktok.
Ovangali hamanitonga nonami 21-
nik okionik. Schooltonga 1929—34-
mon Yukon Territory tagiom liinani
sclioolviga atilik Shingle Pointmik.
Taja havaktonga Department of
Transportmi hamani. Hamani nolia-
lioyonga notakakalo 2, angayokhik
okiolik 4-nik nokakliikli 13-nik tat-
kikhiotinik inoyok.
Hamanili inoit aoyami kayoktok-
paktot angoniakhotik natikniklo eka-
lokniklo, kiliimi ingilgan atokpagatik
kainat atogoiktait kaplonat kayao-
tainik iknikotiliknik atokpoliktot,
okiomitaok kinmitlo aliyatlo atokpa-
gait. Okiomili inoit angoniakpatot
natikniklo ekalokniklo loktoniklo
tegiganianiklo. Aoyamilo natikhiok-
paktot ikalokhiokliotiklo kopyanon
hamna kilalogaitok aivitonilo.
Taimali nigiokniaktonga titikanik,
okoa oktotigiyatka okaohiptigon
oingailaitkopkit kaplonaton titagak-
niakmiongali, kaplonaton titigayo-
kama okayoklongalo taigoyoktongalo.
Taja titigagoikonga kiogokma titi-
gakniakmionga tajanoak Gotpailak-
pagin ilanitaok.
I remain
Yours truly,
J. Kavanna.
De canadiske eskimoer kan
læse Grønlandsposten
De første breve er kommet fra Cana-
da med svar på brevene fra Grøn-
land. Ældre eskimo kunne huske del
grønlandske fra et møde med Knud
Rasmussen 30 år tidligere.
Vore læsere kan måske erindre,
at vi med den første SAS-maskine på
polar-ruten sendte et bundt „Grøn-
landsposter" afsted til canadiske es-
kimoer. Samtidig arrangerede vi
brevskrivning mellem et par sprog;
kyndige grønlændere^ og eskimoer i
arktisk Canada. Med dette forsøg
har „Grønlandsposten" prøvet al
være med til at bane vejen for et
venskab mellem grønlændere og be-
boerne på den anden side af strædet,
et venskab, der kan vokse sig ud
over brevskrivningen og føre til gen-
sidige besøg og forståelse af hin-
andens problemer.
De første svar-breve er nu nået
til Grønland. Der siges tak for
„Grønlandsposten", og endvidere in-
deholder brevene interessante oplys-
ninger om forholdene i arktisk Ca-
nada.
Good-bije på canadisk-eskimoisk!
En af de grønlændere, som har
modtaget et brev fra Canada, er te-
legrafist Hans Christiansen i Godt-
håb. Han fortæller til „Grønlandspo-
sten", at han med december-skibet
sendte et brev afsted til J. Kavanna,
som bor i Edmonton Alta. Af svaret
fremgår det, at de canadiske eski-
moer kan læse grønlandsk efter den
kleinschmidtske skrivemåde. Det
sker flere gange, at Kavanna blander
engelsk og eskimoisk sammen.
Han skriver for eksempel et sted
„gik i skole" — „schooltinga", ofe'
„sclioolviga" — „min skole". Ha«
sender en venlig hilsen med at
„gotpailakpagin", hvilket må komine
af „good-bye".
Men, siger Hans Christiansen, ud-
over dette er brevet rent eskimoisk
og næsten efter vor talemåde. Og me-
18
i