Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 8

Tegneren Alex Secher
til Grønland igen
nångitsumik KangarssuaK åssiging-
nik sujuaissaKarsimagaluarput nauk
tåukua ardlåt nunarssup issigingner-
pårtånit pissugaluartox åipålo nuna-
mit kiagtuåinangajagtumit issilingi-
såinartuinit aggersuvdlune.^ Frand-
senip nulia Kavdlunåtut påsilårtar-
poK. oKalungniarneK ajornarnerutipå.
ara am e oKauseKarumarpiångitsuga-
me. avdlanik sangmissaKarumar-
piångilaK takornartatdlo uvime ini-
nguamingnut alianaitsunut iscKatigi-
ssai oKaloKatigerusugpiarnagit. ini-
serratigssåungitsumik agfardlimisut
angnertutigissumik inunerminik av-
dlångortitsissumik nalåuneKarsima-
vok. såkutoK Frandsen oitalugtuar-
POK nuliane Scoresbysundimlkat-
dlarame kalåtdlitdle avdlat arnartai-
sut igdlume najugkamine suliagssa-
KartarsimassoK. anguta puisseKar-
dluarfiata nalåne uvdlorraut 10—12-
nik puissitarsimavoK. Dinap pi-
langneK, nerissagssiorneK, avdianig-
dlo nalinginarnik atortugssanik pia-
rérsaineK suliarissarsimavå. åmitdlo
kåmiagssat angulassarsimavai sordlo
KangaunerussoK taima iliortOKartar-
simassoK. aperineKarame Danmarki-
me univcrusungnasoralune oxause-
Karnane kipisarpalugdlunile aput
igdlumik sujuninguanltoK nakutinar-
pa (tåssame suna aperKutigincKar-
toK påsisimavå). Frandsenip ing-
minut akissutitigalune — akissupå:
kalåleK Danmarkime KiassarpoK
— nuliara uvangalume Kalåtdlit-
nunånut sapernångigpat uterKeru-
sugpugut. angerdlarsertarpoK Kia-
ssardlunilo...
— Kalåtdlit-nunånérsuvdlune Dan-
markime Kiassarpa?
— månime issigtarnera avdlauv-
dluinarpoK. silånaK isugutavoK ta-
månalo sungiusimångilå. Scoresby-
sundime Kalåtdlit-nunaniio avdlane
silåinaK panertoK ersserKårigsoK ki-
siat sungiusimavå. tåssane inungor-
simavoK tagpavanilo najugaKarsimav-
dlune taimåitumigdlo Kimagsimasi-
naunago. uvangåtaordlume Kimagsi-
masinåungilara. neriugpunga Scores-
bysundimut uterKigsinaujumår-
dlunga. avdlamine najugaKarusungi-
lagut. tagpavna avdlamik taorseru-
sungilarput.
— patdligtailissaminerime ajo-
ringivigkaluarpat?
— tåssane ajtingivigsumik pine-
Karpugut. sungiusartitsissuvut pit-
saviuput ikiuiumatuvdlutigdlo su-
migdlume unerdlutigssaKångilagut.
inuitdlo månimiut takornartanut
mardlungnut akunermingne inulersi-
massunut ajungitsuput pitsaviuvdlu-
tigdlo. Kalatdlit-nunatdle-una nulia-
ralo angerdlarserfigigigput. toncig-
simisinåungilagut tagpavunga per-
icigtinata.
nukagpiåluararssuaK 17-inik kåu-
matilik sumik oKautsinik ilisimassa-
KångitsoK angajorKåme akornåne
paormorpoK. K’eKertarssuanne inu-
ngorsimavoK Larsimigdlo åtane até-
ralugo atenardlune. inungorfine a-
ngerdlarserfigingitsutut ipå imaKale
sivisumik Danmarkimlsagune anga-
jorKåmilo nunarssuarmik alianae-
Kissumik inungorfigisimassaminik
ungaseivissumituinik oKalugtutalisag-
påne kiperivfigissalerumårpå. uv-
dluinarne Juk Lilly agfardlerissane
OKalorussarniarfigissarpå. ikinguti-
gigkungnaersinåungitdlat tåssame
ardlåta åipane OKalukaluaruniuk åi-
påta sunguamik påsineK saperpå åi-
påtalume ardlane oKalorussarfigiga-
luaruniuk påsigssaunane.
tåssa sule inunermingne nalåusi-
massatik oKaluserisinåungikatdlar-
pait — anånaK mongoleK kangianit
ungaseKissumit pissoK Danmarkimik
issigingningitsoK anånardlo mongo-
leK nunarssup avangnarpasingnertå-
nit tikiusimassoK Danmarkimik issi-
gingnigdlune KiulertartoK.
Poul Hansen.
Dybbølip uvdluane sarKarmiu-
ssånguit tunissat Kalatdlit-nunane
aitsåt taima amerdlatigaut. Nungme
1413-it tunineKarpuf, sujornarnit
mardloriåumik amerdlanerussut 377
kr.-sissutaussutdlo, Manitsume 128
kr., Ilulissane 38 kr., Pamiune 52 kr.,
K’utdligssanilo 116 kr.
Tegneren og maleren Alex Secher
der besøgte Grønland i 1952 vil atter
i sommer komme på besøg for at
tegne og male. Grønlandsdeparte-
mentet har nemlig foræret ham en
frirejse København-Umanak retur.
Alex Secher vil være kendt af
mange grønlandske læsere af Atua-
gagdliutit og de nu forsvundne dag-
blade Nup Avisia og Godthåb Avis.
— Hvor meget af Grønland så De
i 1952, Alex Secher?
— Ikke så meget som jeg kunne
have ønsket, men nok til, at jeg ger-
ne ville komme igen. Jeg besøgte i
nogle måneder Godthåb distrikt og
på hjemrejsen havde jeg meget kor-
te ophold i Sukkertoppen, Holsteins-
horg og Egedesminde.
Jeg blev klar over, at jeg måtte
opleve Nordgrønland også.
— Hvad er så Deres planer for den
kommende sommer?
— Jeg vil gerne begynde i Uma-
nak, der skal være så smuk, og så
rejse sydover og gøre ophold i byer-
ne langs kysten, Jakobshavn, Ege-
desminde, Godhavn, Holsteinsborg,
Sukkertoppen og tillige Frederiks-
håb og Julianehåb. Naturligvis er
det også mit ønske at besøge udste-
der og bopladser i det omfang, det
lader sig gøre.
— Er der særlige emner, De vil
beskæftige Dem med?
— Jeg vil fortsætte med at for-
søge at gengive det nye Grønland,
altså Grønland af i dag. Det for-
svundne Grønland har andre kunst-
nere dyrket indtil detailler, men na-
turligvis vil jeg med glæde møde det
gamle Grønland også, hvor det duk-
ker frem af den travle hverdag. Det
er mig en overordentlig stor glæde
at den dejlige grønlandske kajak sta-
dig eksisterer — det er jo verdens
eleganteste fartøj — sikke linier den
har.
— De foretrækker jo at tegne
fremfor at male, ikke sandt!
— Jeg vil helst give et billede af
Grønland i tegning.
Den overvejende del af min pro-
duktion fra mit sidste besøg er i sort
Alex Secher.
hvidt, fordi den hvide sne og de
sorte sten giver så stærke kontraster
og til sommer kommer jeg heller ik-
ke som maler med den hensigt at
lave Grønland til en balje blånelse.
Langt hellere vil jeg give Grønland
i profil — det er Grønlands kontra-
ster og konturer, der interesserer
mig mest.
— Men De har dog malet mange
akvareller.
— Det har jeg, ja — jeg kom til at
holde af de dejlige grønlandske far-
ver, og børnene jeg tegnede betød
noget for mig. De var herlige model-
ler, og jeg vil fortsætte med at tegne
dem.
Ofte tænker jeg på udstillingen,
jeg havde i Godthåb, den omfattede
såvel billeder herhjemme fra som
fra Grønland. Den interesse, der vi-
stes denne min udstilling, betog mig
og gjorde et uforglemmeligt indtryk
på mig. Grønlænderne kunne goute-
re min streg, og det er morsomt at
høre deres kommentarer til billeder-
ne. Drengene jublede, da de på en
af mine tegninger eller akvareller
kunne genkende en kammerat.
— Siden da har De rejst en del
i andre lande, hvor var De henne?
— Jeg har besøgt Italien, Holland,
Frankrig og Norge, men allermest
glæder jeg mig til at komme til Grøn-
land, og jeg er grønlandsdepartemen-
tet meget taknemmelig, fordi inan
opfylder mit ønske, jeg tager det
som en stor anerkendelse.
— Men hvordan vil De klare op'
holdet de forskellige steder?
— Det går nok. Jeg kender jo dog
en del i Grønland, og desuden håber
jeg, at venlige mennesker med inter-
esse for tegning og maling vil give
mig husly for gode ord og betaling,
og endelig findes der gæstchjem hist
og her.
— Hvornår rejser De?
— Det er ikke helt fastlagt endnu,
men jeg håber at kunne afrejse mid1
i juni. Jeg glæder mig meget.
kujatånit.
erKigsisitauvfiat pilersineKarpoK 1917-imilo takorniarneKarslnaulerdlunc. nuna Bclgiatut angitigissoK Cimassut nujuartat angalaor-
figåt, Kavsiningnie bilit unigkatdlartariaKartarput løvit avKusintkut ikfirérserdlugit. inuit biliniginarunik sasstincKarneK ajorput,
taimailitingikunigdle någdliungnartumik toKutaoratarsinauvdlutik. tamdna puioKinago Krugcr nationalparkimut pisagaluaruvit.
Bliv i bilen. — I Transvaal i Sydafrika ca. 400 kilometer fra Johanncsburg, ligger Krager nationalpark, der blev oprettet i 1904
og åbnet for publikum 13 år senere. Her går de vilde dyr frit omkring på et areal, der er lige så stort som Belgien, og det hænder
ikke sjældent, at bilerne må standse op, fordi en flok løver har taget vejen 1 besiddelse. Sålænge mennesker befinder sig i
hiler, bliver de ikke angrebet af løverne, men hvis de står ud, løber de en stor risiko for at lide en voldsom død. — -Dette er værd
at notere sig, hvis ens vej en dag tilfældigvis skulle falde gennem Krager nationalpark.
8