Atuagagdliutit - 05.05.1955, Blaðsíða 19

Aabenhjertige interviews 2:
Handelens butikker har jo ikke
næringsbrev —!
Og det har vi „luret på“, om de ikke skal have, siger formanden
for „Sammenslutningen af private erhvervsdrivende i Grønland"
i dette interview, hvori han fortæller lidt om foreningen og privat
initiativ.
Der er næppe mange, der ved det,
men rigtigt er det. Der findes en or-
ganisation, der hedder „Sammen-
slutningen af private erhvervsdri-
vende i Grønland", og det var egent-
lig af pure nysgerrighed, jeg iførte
mig en nyvasket skjorte og aflagde
Ung dansk pige
20 år, med god uddannelse,
søger plads som barneplejer-
ske. Bill. mrkt. 38721, Svend
Holst & Søn, reklamebureau,
Næstved, Danmark.
Lufthavnens Kiosk og Boghandel
mitarfingme avisérniarfik
Kontor, agdlagfia: Amagerbrogade 6,
København S.
Alle danske og udenlandske bøger og
tidsskrifter fremskaffes omgående.
danskit avdlamiutdlo atuagautait
atuagagssiaitdlo erninavik pigssarsia-
rissarpai.
visit hos vaskeriejer B. Nørdum i
Godthåb, der er formand for orga-
nisationen.
Man får plads i sofaen, griber ef-
ter skriveblok og blyant og skal net-
op til at spørge ud om de private
handlendes bekymringer, da jeg på
reolen øjner en bog „Lev livet uden
bekymringer". Og så stiller vi et an-
det spørgsmål.
De private må begynde fra grunden
— Det private initiativ? Ja, det
begyndte jo i 1950. Ganske vist har
man under krigen haft enkelte pri-
vate, men dem regner vi ikke med,
fordi det var folk, der tilfældigt
strandede heroppe. Udviklingen er
gået den rigtige vej. I 1950 måtte vi
søge om bosættelse gennem landsrå-
det og kommunalbestyrelsen — nu
kan man efter 6 måneders ophold
betragte sig som borger i Grønland
og få næringsbrev uden først at sø-
ge om bosættelse. Men der er stadig
større besværligheder for private i
Grønland end i Danmark. Heroppe
må man begynde helt fra granden.
— Hvornår startede man så
„sammenslutningen" ?
— Det skete på et møde her i
Godthåb i 1953. Denne sammenslut-
ning har gjort, at vi kan sætte os i
forbindelse med myndighederne og
tjene de privates interesser. Hvis et
medlem nordpå har et spørgsmål til
myndighederne eller et eller andet
problem, skriver eller telegraferer
han til os, vi undersøger så spørgs-
målet på administrationen, og skulle
det samme spørgsmål komme senere
sparer vi også myndighedernes tid.
— Har foreningen mødt uvilje hos
myndighederne?
— Fra visse enkeltpersoner måske
— men ikke myndighederne som så-
dan.
— Har man taget sig af Høyer-sa-
gen fra Julianehåb?
— Høyer er ganske vist medlem,
men han har ikke bedt os om at træ-
de i aktion. Men også en privat-
mand har lov til at give tilbud på et
stykke arbejde. Det må altid være
sådan, at den, der giver det laveste
bud, får jobbet, når han blot udfører
arbejdet i overensstemmelse med de
gældende bestemmelser.
Vi tænker iøvrigt på at oprette en
afdeling i Julianehåb....
Grønland savner frisører.
— Hvordan ligger det med med-
lemstallet?
— Der er flest private handlende
i Julianehåb og i Godthåb. I Juliane-
liåb og Narssait er der 20, som liar
næringsbrev, her i Godthåb 16. Fle-
re og flere kommer til, men vi har
ikke alle med endnu. Der findes
mange, der kun handler som ekstra-
beskæftigelse, og de fleste af dem
er ikke med i sammenslutningen. —
Det største antal er foto- og radio-
forhandlere, så er der kiosker, for-
retninger med blandet handel — i
den sidste tid har vi også set flere
private tømrere.
— Hvilke private erhvervsdriven-
de savner man i Grønland? -
— Vi så jo gerne, at der kom sme-
de, maskinfolk, skibstømrere og fri-
sører....
Hvor er butikkernes næringsbreve?
— Hvor mange har næringsbrev
i dag?
— Antallet ligger omkring de 100.
Iøvrigt kan jeg sige, at det kræves,
at vi skal have vore næringsbreve
ophængt i virksomheden, så alle
kan se dem. Men jeg har endnu ikke
set Den kgl. grønlandske Handels
næringsbreve i nogen butikker.
— Det er måske ulovligt?
— Ulovligt og ulovligt! Vi har lu-
ret på dem! Ifølge kommissionsbe-
tænkningen foreligger iøvrigt den
mulighed, at en privatmand kan
overtage Handelens butik, hvis han
har midler dertil.
— Det er måske aktuelt?
— Det kan jeg overhovedet ikke
udtale mig om. Der kan jo pludselig
komme en mand med penge og sige:
„Nu køber jeg butikken", men det
må være en forudsætning, at Han-
delen stadig forsyner sine pakhuse
og udstederne.
— Men det har måske været ak-
tuelt?
— For nogle år tilbage sad et par
private handlende og diskuterede
om mulighederne for at overtage
Handelens butik i Godthåb, ganske
i overensstemmelse med kommis-
sionsbetænkningen. Det var kun dis-
kussion — men det slap ud, og det
varede ikke længe, før man på ad-
ministrationen spurgte, om det var
„lige op over". Men det var det ik-
ke, sagde de.
— Sagde vi?
— Nej, sagde de!
B£
n DIESEL
Alpha-Diesel A-S
STJERNENS
- ■å&ikedttk 2datiMa,•••
Danmarkime piumaneKarnerssaussok
Fri handel — med ærlig konkurrence
— Handelen vil oprette en kiosk
i Godthåb. Det er blevet kritiseret.
— Der er en kiosk i forvejen her
i byen, mens andre byer savner en
kiosk. Men med hensyn til dette
spørgsmål må man jo give Handelen
ret i, at det vil give bedre service
ved oprettelsen af en kiosk. Det ser
bare lidt mærkeligt ud, at det net-
op skal ske i Godthåb. Det kunne se
ud til at være lidt unfair konkurren-
ce. Men vi må også passe på, at vi
ikke går fra statsmonopol over til
privatmonopol. Det vil ikke være
sundt. Fri handel med ærlig kon-
kurrence — det er det, vi må arbej-
de hen imod. Og kun gennem kon-
kurrence vil man opnå det bedste
resultat. ning.
Gronlanclslotteriet 1955.
kal&tdllt mCrartåinik ikiuiniaKatigit Ang-
magssalingme méruat sanatoriagssånut ani-
ngaussanik katerssiniardlutik crKuiniartit-
sinigssane una scooterlnguaK erituissut akig-
ssarsiagssaisa ilagåt kalåtdlitdlo niviarsissat
ilaussoralugit Københavnime Langelinieme
nån up åssinga ornigsimavå — aitsume tå-
ssal
Gronlandslotteriet 1955.
En scooter, een af gevinsterne i det store
lotteri er her meget symbolsk kørt op foran
isbjørnen på Langclinie i København med
et par søde grønlandske piger som passa-
gerer.
Landsformanden for Blå Kors, pa-
stor Børge E. Andersen, er afrejst til
Grønland den 30. april for at under-
søge problemet i forbindelse med
drikkeriet. Han skal samtidig stude-
re sociale og kirkelige forhold. Hej-
sen er tjenstlig og sker efter opfor-
dring fra biskop Fuglsang-Damgaard
og statsministeriet.
Atter i år var der nær sket en
drukneulykke ved Okalufiup Ata. —
To ældre koner og et barn var gået
ud på isen for at fiske uvaker, og
de gik igennem. Nødskrigene hørtes
op til distriktslægeboligen og takket
være hurtig redningsaktion lykkedes
det at redde alle. Under redningsak-
tionen gik den assisterende læge Fed-
dersen igennem isen, men han kun-
ne heldigvis komme op ved egen
hjælp. Røde Kors i Jakobshavn h»r
i flere år arbejdet med at få stillet
redningsmateriale op på dette sted-
Forhåbentlig opnår man offentlig
hjælp til at få dette gennemført.
*
Færøske og grønlandske repræsen-
tanter for lærerne har deltaget i et
møde, som afholdtes i Københavns
kommunelærerforening. Her fremsat-
te de ønske om at blive afdelinger
under Danmarks lærerforening med
forhandlingsret med myndighederne
gennem foreningen. Lærer Løvdah}
Petersen repræsenterede lærerne * 1
Grønland.
20